Stor stigning: Mindst 417 stemmer nåede ikke frem til valg
Ved valget kom mindst 417 stemmer for sent frem og talte ikke med, oplyser ministerie, 402 flere end i 2019.
Det er snart en måned siden, at danskerne var i stemmeboksen ved folketingsvalget, men der kommer stadig interessante tal frem fra det tætte valg.
En opgørelse viser nu, at 417 brevstemmer først nåede frem til valgstederne efter valghandlingens start 1. november - langt flere end ved tidligere valg, oplyser Indenrigs- og Boligministeriet.
De 417 stemmer indgik ikke i valget.
Stemmerne blev modtaget hos kommunerne, efter at valget var gået i gang klokken 8, og inden det sluttede klokken 20.
Flere kommuner har desuden berettet til ministeriet om at modtage en del stemmer i dagene efter valget.
Selv om Rune Stubager, professor og valgforsker på Aarhus Universitet, ikke tror, stemmerne ville have ændret noget, finder han tallet nedslående.
- Det er ærgerligt, at nogle faktisk har gjort sig ulejligheden med at finde ud af, hvem de skulle stemme på og stemt, og stemmen så ender med ikke at tælle med.
Det kan ikke siges med sikkerhed, hvorfor så mange stemmer ikke nåede frem tids nok.
Kommuner har til Indenrigs- og Boligministeriet fortalt, at en del brevstemmer fra alternative stemmesteder som fængsler, hospitaler eller på danske skibe i udlandet kom for sent.
Ministeriets opfattelse er desuden, at hovedparten af de for sent indkomne stemmer er afgivet i udlandet og dermed har skullet fragtes til Danmark.
Der er ingen tidsfrist for stemmeafgivning, når danske statsborgere afgiver stemmen på en ambassade i udlandet.
2537 danskere, der ved det aktuelle valg har haft bopæl i udlandet, kunne stemme. Dertil kommer eksempelvis vælgere, der er på en længere udlandsrejse eller andet.
De bliver dog opfordret af ambassaderne til at få stemt i god tid.
I 2019 kom et langt lavere antal stemmer for sent ind - nemlig 15.
Her kan det have spillet ind, at der blev afholdt europaparlamentsvalg nogle dage før folketingsvalget, hvorfor mange vælgere, der stemte i udlandet, kan have fået stemt til både EU-valget og folketingsvalget i god tid.
Stubager erklærer sig overrasket over, at der ikke er nogen deadline for at brevstemme fra udlandet.
- Hvis der havde været en deadline, hvor man kunne garantere, at stemmerne ville nå frem, ville det være godt, siger valgforskeren.
Han mener dog også, at det kan være besværligt at sætte en optimal frist.
Mange skal rejse langt for at nå hen til en ambassade, hvor de skal stemme, ligesom det er forskelligt fra land til land, hvor lang tid det tager at fragte stemmer hjem til Danmark.
Ser man længere tilbage på de sene brevstemmer, er tallene også markant lavere end det aktuelle.
I 2015 kom 181 stemmer for sent, og i 2011 var det 248.
Ved folketingsvalgene i 2007, 2005, 2001 og 1998 var der under 90 for sent indkomne brevstemmer. Dengang stemte færre dog via brev end ved de seneste valg.
/ritzau/