Fortsæt til indhold
Indland

Fra Varde til Raqqa: »Jeg havde meget hurtigt et ønske om at komme ud«

Den første af de tre hjemtagne Syrien-kvinder blev fredag idømt tre års fængsel for terror i en ren tilståelsessag. I retten gav hun sin version af, hvorfor hun vendte Danmark ryggen.

»Det så godt ud.«

Sådan fortalte den terrordømte 35-årige kvinde i Retten i Esbjerg om reaktionen, da hendes mand i 2014 viste videoer af glade familier, der badede på stranden i Syrien deres kommende hjem.

Fredag, otte år efter, blev hun som den første af de i alt tre kvinder, der blev hentet hjem med deres børn fra fangelejre i Syrien i 2021, idømt tre års fængsel for at rejse til et konfliktområde og tilslutte sig og fremme Islamisk Stat (IS) som hjemmegående husmor.

I retten fortalte hun sin version af historien.