»Vi går arm i arm med psyken og har den med os hver dag. Den skal passes og plejes«
En ny behandlingsmetode viser gode resultater i psykiatrien, og den er både nem og billig. Den har haft succes i udlandet og er ved at blive populær i Danmark. Professor i sundhedsøkonomi ser et stort potentiale i behandlingen.
Personer med psykiske lidelser kan blive behandlet fra sofaen, og de skal blot logge på computeren.
Erfaringerne fra såkaldt internetpsykiatri er tydelige, og antallet af ansøgere rekordstort. I 2022 har 2.396 personer ansøgt om at blive behandlet for psykiske lidelser uden fysisk at møde en psykolog. Det er en fordobling siden 2018.