- For abonnenter
Drab på gravid kvinde blev planlagt, lyder politiets teori
Knap en uge efter, at en 37-årig gravid kvinde blev dræbt, er det barn, hun bar i maven, også dødt. To personer er nu fængslet i drabssag fra Holbæk.
Anholdelsen var kun nogle få timer gammel, og kvinden var stadig iført en hvid sporsikringsdragt, som både dækkede fødder og hænder, da hun blev ført ind i retslokalet i retten i Holbæk tirsdag formiddag.
Kort forinden havde en ung mand med synlige skægstubbe og store, mørke øjenbryn sat sig i midten af retslokalet.
De to, der begge er afghanske statsborgere, har ifølge politiet spillet en central rolle i et bestialsk drab på en gravid 37-årig kvinde, som har chokeret i den nordvestsjællandske provinsby Holbæk.