Må du hejse det flag, du vil? Sag om USA-flag skal i landsretten

Sagen drejer sig om en mindre bøde, og der er kun afsat en formiddag til den i Vestre Landsret. Ikke desto mindre bliver sagen kaldt »juridisk enormt interessant« og kan få afgørende betydning for flagstængerne i danskernes haver.

Spørgsmålet er, om det var i strid med loven, da familien Hedegård hejste et amerikansk flag foran deres hjem i Nr. Bjert ved Kolding.

Jyllands-Posten har tidligere talt med familien, som på grundlovsdag i 2017 blev anmeldt til Sydøstjyllands Politi for at flage med et fremmed statsflag.

Familien satte igen flaget op nogle måneder efter i forbindelse med et amerikaner-biltræf, og det skete igen i 2018, hvor familien blev sigtet for at flage med et fremmed statsflag.

»Vi flager med Stars and Stripes, fordi vi ser det som pynt. Som fed dekoration. Det er vores valg, hvordan vi vil leve, og at folk kan gå og blive kede af det, forstår jeg ikke, lød det fra Rikke Hedegård, som Jyllands-Posten talte med i 2019.

Sagen skal mandag i Vestre Landsret.

Familiens advokat, Carsten Hove, var søndag ved at forberede sagen, som, fortæller han, bestemt ikke er hverdagskost.

Advokaten forklarer, at der kun er to tidligere tilsvarende sager, og det tætteste, vi kommer, var da en mand i november 1933 flagede med det sovjetiske flag på 16-årsdagen for Sovjetunionens oprettelse. Manden blev senere idømt en bøde i Højesteret.

»Der er faktisk kun det eksempel, som er mere end 80 år gammelt. Sagen er i virkeligheden en bagatel, men samtidig er det juridisk enormt interessant,« mener Carsten Hove.

Oldgammel bekendtgørelse

Kernen i problematikken er, at det fremgår af en bekendtgørelse fra 1915, at der er forbud mod at benytte fremmede nationsflag. Men det er bare aldrig blevet tydeliggjort i straffeloven, at det er strafbart. Det var bl.a. argumentet for, at en dommer i foråret i byretten i Kolding frifandt ægteparret.

»Forbuddet mod flagning med andre nationers flag fremgår ikke af ordlyden i straffelovens § 110 c, stk. 1.,« fremgår det af dommen.

I en kronik i Jyllands-Posten fra 2017 har højesteretsdommer Jens Peter Christensen, der er udnævnt som højesteretspræsident fra den 1. november 2022, også stillet spørgsmålstegn ved, om bekendtgørelsen kan anvendes til at dømme ud fra:

»Problemet er, at en minister normalt kun kan udstede bekendtgørelser, hvis ministeren er bemyndiget i en lov. Men en sådan lov har vi ikke for flagning.«

Carsten Hove erindrer ikke lignende tilfælde, hvor et forbud ikke fremgår af en lov. Normalt er der en bestemmelse i loven, hvor der står, at »det må man ikke, og hvis man gør det, kan man blive straffet«.

»Her er det alene en bekendtgørelse, som hviler på en kongelig forordning fra enevældens tid, som er lovgrundlaget. Det er helt vildt, at det har fået lov at blive stående i alle disse år,« siger Carsten Hove.

»Spørgsmålet er, om denne oldgamle bekendtgørelse overhovedet er gyldig, når den ikke har hjemmel i lov. Det er noget af det, jeg vil procedere på mandag,« siger han.

Hvis I får medhold, vil det så betyde, at vi kan flage med de flag, vi har lyst til?

»Nu er jeg jo som forsvarer en forsigtig mand, så jeg møder med en palet af argumenter. Hvis vi ikke får medhold i det første argument, vil næste argument være, at den her bekendtgørelse er så gammel, at det er før, nogen har tænkt i ytringsfrihed, og at bestemmelsen derfor skal tilsidesættes, da den krænker min klients ytringsfrihed. Et tredje argument er, at man i det mindste må flage med vores allieredes flag, da reglen har til formål at sikre Danmarks sikkerhed.«

»Men hvis vi får medhold i det første argument, tyder meget på, at man må flage med det flag, man vil, eller også må politikerne lave en egentlig flaglov, som siger, hvad man må, og hvad man ikke må,« siger Carsten Hove.

Hvad med det russiske flag?

Hos anklagemyndigheden mener senioranklager Johnnie Nymann, at det er væsentligt at få afprøvet sagen i landsretten:

»Byretten henviste til afgørelsen fra 1934, hvor et flertal i Højesteret vurderede, at der var grundlag for straf efter bekendtgørelsen fra 1915, men byretten valgte at følge mindretallet i den højesteretssag.«

»Vores opfattelse er, at den bekendtgørelse fra 1915 har hjemmel i lov eller sædvane – altså en ligestilling med loven. I over 100 år har vi jo levet efter denne bestemmelse,« siger han.

Johnnie Nymann mener også, at det vil kunne betyde, at alle kan flage med de flag de vil, hvis landsretten vælger at sige, at der generelt ikke er nogen hjemmel.

»Det er også det, som jeg vil sætte på spidsen. Hvad vil det få af konsekvenser?«

»USA er vores allierede. Men hvis det nu havde været det russiske flag. Havde det så været mere oplagt, at det sender et uheldigt signal i forhold til vores internationale interesser?« spørger han og peger på, at det hele afhænger af landsrettens argumentation.

Johnnie Nymann vil ikke afvise, at sagen kan ende i Højesteret alt efter udfaldet i landsretten. Det vil han dog i første omgang skulle forelægge for Rigsadvokaten.

»Jeg synes, det vil være interessant og spændende at få prøvet. Dels i forhold til om der er hjemmel, og dels i forhold til om man kan straffe efter hjemlen, hvis den er der,« siger han og peger på, at Højesteretsafgørelsen går helt tilbage til 1934, og at dommerne dengang heller ikke var enige.