Rasmus Heitmann Larsen røg gennem glasvæg under padelkamp
Et voldsomt uheld under en padelkamp havnede pludselig på en populær konto på Instagram. Nu fortæller den uheldige spiller, hvad der skete. Længere nede i artiklen kan du se en video af episoden.
32-årige Rasmus Heitmann Larsen kom virkelig galt af sted på padelbanen under en kamp mandag aften.
Og ikke nok med, at han måtte en tur på operationsbordet.
Siden blev en overvågningsvideo af hans voldsomme uheld delt på en Instagram-profil med 1,2 millioner følgere.
»Det er da lidt underligt, at videoen pludselig dukkede op. Det havde jeg ikke lige regnet med,« fortæller han, da Jyllands-Posten taler med den 32-årige aarhusianer kort efter, at han er kommet hjem fra en operation oven på uheldet.
Nu fortæller han, hvad der skete på banen hos Padelpadel i Lisbjerg mandag aften.