Sådan ser Viborgs boligmarked ud, mens priserne falder på landsplan
Priserne er begyndt at rasle nedad på landsplan, men sådan er det stadig ikke i Viborg.
Vi hører om den aktuelle krisetid med rentestigninger, inflation samt energi- og elpriser på himmelflugt i mange sammenhænge i øjeblikket.
Og nu begynder tidens udfordringer også at vise sig på boligmarkedet.
På landsplan har boligmarkedet nemlig vendt sig 180 grader fra 2. til 3. kvartal af 2022. Her har vi at gøre med et prisfald på 2,7 pct. for huse, mens faldet er på 4,7 pct. for lejligheder.
Men sådan ser det dog slet ikke ud i Viborg.