Radikal kandidat Michael Flarup er skoleleder: Nu vil han sætte skolerne mere "fri"
Den radikale kandidat Michael Flarup, der er skoleleder i Klejtrup, giver her sit bud på en "kur" for folkeskolen.
Den tidligere radikale leder Marianne Jelved brugte et ordsprog, som Michael Flarup godt kan lide:
»Man gør ikke grise tykkere af at veje dem,« har hun udtalt.
Et synspunkt der stemmer meget godt overens med, hvad den 40-årige radikale kandidat fra Viborg tænker om nogle af de problemstillinger, folkeskolereformen fra 2014 har medført for landets folkeskoler.
Test er han ikke fortaler for. Og han kan også få øje på flere ting, der ikke fungerer efter reformen.