Han blåstemplede millionvilla, overså skimmel og sendte familier på flugt: Nu får han kras kritik fra myndighederne
Han lavede en pletfri tilstandsrapport til en millionvilla, som kort efter måtte jævnes med jorden på grund af massiv byggesjusk. Nu kan JP Randers afsløre, at den bygningssagkyndige har både påtaler og en alvorlig advarsel i bagagen.
Da et ægtepar i 2020 købte en luksusvilla på en af Randers’ bedste og dyreste adresser, var den forudgående tilstandsrapport nærmest pletfri.
Tilstandsrapporten bød kun på småtterier, og det samme gjorde sig gældende, da en familie flyttede ind i en hvid patriciervilla i Kristrup.
Millionvillaen blev dog revet ned efter omfattende byggesjusk, mens familien i patriciervillaen måtte flygte fra både skimmel, råd og borebiller.
Tilstandsrapporterne, der blåstemplede begge huse, er udarbejdet af den samme bygningssagkyndige.
Nu kan JP Randers fortælle, at han har fået en række påtaler for flere andre fejlbehæftede rapporter, og at han nyligt har modtaget en markant kritik for en »alvorligt fejlbehæftet« rapport.