Minkavler fra Nordjylland har indkøbt 600 mink

Fra nytår bliver det igen tilladt at avle mink i Danmark. Minkavler Martin Korsbæk fra Nordjylland glæder sig.

Artiklens øverste billede
Minkavler Martin Korsbæk inden møde i miljøministeriet, fredag den 23. september 2022. Fra nytår bliver det igen lovligt, dog med restriktioner, at avle mink i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Minkavler Martin Korsbæk fra Nordjylland hilser det kærkomment, at det fra nytår igen bliver tilladt at avle mink i Danmark.

Regeringen offentliggjorde fredag, at den igen vil tillade minkavl, når det midlertidige forbud udløber i slutningen af 2022. Beslutningen er truffet på baggrund af vejledning fra Statens Serum Institut.

- Jeg tager glædeligt imod det. Nu har vi ventet i to år på at få det her svar, at vi kan komme i gang igen, som vi blev lovet, da vi aflivede vores dyr. Så det er jo glædeligt, siger han.

Fredag mødte flere minkavlere, herunder Martin Korsbæk samt formanden for Danske Mink, Louise Simonsen, op i forbindelse med et møde i Fødevareministeriet.

Kort inden mødet kom afgørelsen om, at minkavl igen bliver tilladt i Danmark.

Martin Korsbæk har allerede indkøbt 600 mink hos finske minkavlere til at starte sin virksomhed op igen 1. januar.

Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har 1227 minkavlere søgt om nedlukningserstatning. 14 minkavlere valgte at søge om en dvaleordning i stedet.

Og Martin Korsbæk er altså én af dem.

- Jeg brænder for det her. Jeg synes, det er min rette hylde, så muligheden skal udnyttes, når vi har mulighed for det, siger han.

Minkavlerne skal dog leve op til en række smitteforebyggende tiltag, hvis de vil avle mink, herunder testning af mink, anvendelse af værnemidler og hygiejnekursus.

Regeringen besluttede i november 2020, at alle mink i Danmark skulle aflives på grund af frygt for smitte med coronavirus.

Der viste sig ikke at være lovhjemmel til at aflive alle mink, og derfor nedsatte Folketinget Minkkommissionen, som i juni i år afleverede en beretning med hård kritik af regeringen og ti embedsmænd. Af disse er to blevet hjemsendt, og flere har fået advarsler. Daværende fødevareminister Mogens Jensen måtte forlade sin post som følge af sagen.

Erstatningerne til minkavlerne kan komme til at løbe op i knap 19 milliarder kroner.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.