Fortsæt til indhold
Indland

Fotoserie: Dronning Margrethes liv

Se de fantastiske billeder fra dronningens liv. Fra baby og barn til arkæolog, brud og mor.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid med deres førstefødte, prinsesse Margrethe. Foto: Polfoto
Prinsesse Margrethe sammen med sine søskende, Anne-Marie og Benedikte, og deres far, kong Frederik IX i Fredensborg Slotspark. Foto: Erik Petersen
Tre nordiske prinsesser på rundrejse i USA i 1960. Fra venstre prinsesse Margrethe, norske prinsesse Astrid og svenske prinsesse Margaretha. Her i Hollywood, hvor de hilser på Elvis Presley. Foto: Polfoto
Prinsesse Margrethe på arkæologisk udgravning i 1962. Foto: Polfoto
Den arkæologiske interesse bragte i 1962 prinsesse Margrethe til Egypten. Foto: Polfoto
Kronprinsesse Margrethe og Henrik til pressemøde på Fredensborg Slot den 5. oktober 1966, hvor de annoncerede deres forlovelse. Foto: Erik Petersen
Den 10. juni 1967 blev Margrethe gift med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, som ved brylluppet blev prins Henrik af Danmark. Foto: Jacob Maarbjerg
Prinsesse Margrethe og prins Henrik på Amalienborg Slotsplads efter brylluppet. Foto: Erik Petersen
Dronning Margrethe blev regent, da Frederik IX døde i januar 1972. Som bare 31-årig blev hun udråbt til dronning af statsminister Jens Otto Krag fra balkonen på Christiansborg Slot. Foto: Johan Mikkelsen
Kong Frederik IX's begravelse i januar 1972. Dronning Ingrid, dronning Margrethe og prinsen følger kongens båre fra banegården i Roskilde til Roskilde Domkirke. Foto: Lars Hansen
Dronning Margrethe med familie på Marselisborg Slot i Aarhus i 1974. Foto: Klaus Gottfredsen
Første skoledag for prinserne Frederik og Joachim, som begynder deres offentlige skolegang på Krebs Skole. Foto: Mogens Berger
Prins Henrik, dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Joachim på skiferie. Foto: Erik Gleie
Morgensang på Fredensborg ved dronning Margrethe og prins Henriks sølvbryllup i 1992. Foto: Thomas Wilmann
Kronprins Frederik, dronning Margrethe og prins Henrik i sørgetoget igennem Københavns gader efter dronning Ingrids død i november 2000. Foto: Tine Harden
Regentparret på besøg i Godhavn i Grønland. Foto: Martin Lehmann
60-års fødselaren dronning Margrethe strålede af glæde over folkets varme fødselsdagshyldest. Med på balkonen på Amalienborg ses fra venstre prinsesse Alexandra, prins Joachim og prins Henrik. Dronningen krammer stolt sit første barnebarn, den lille prins Nikolai. Foto: Morten Bjørn Jensen
Dronning Margrethe har virket som kunstner i mange forskellige sammenhænge, blandt andet med design af julemærker. Her præsenterer hun julemærket i 2003. Foto: Thomas Borberg
Den 14. maj 2004 giftede kronprinsen sig med Mary Elizabeth Donaldson, som ved brylluppet blev kronprinsesse Mary Elizabeth af Danmark. Vielsen foregik i Københavns Domkirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot. Foto: Peter Hove Olesen
Prins Henrik, dronning Margrethe, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik hepper på det danske landshold under damehåndboldfinalen ved OL i Athen 2004. Foto: Jens Dresling
Dronning Margrethe og prins Henrik ankommer med kongeskibet til Aarhus i sommeren 2010. Foto: Jan Dagø
Dronningens 70-års fødselsdag blev fejret i Aarhus lørdag den 5. juni 2010. Foto: Jan Dagø
Dronning Margrethe til den nationale flagdag på Christiansborg Slotsplads den 5. september 2011, hvor tidligere, nuværende og fremtidige udsendte soldater æres. Foto: Joachim Adrian
Dronning Margrethes 40-års regentjubilæum fejres på Amalienborg den 15. januar 2012. Dronning Margrethe og familie vinker fra balkonerne til de mange fremmødte danskere. Foto: Stine Bidstrup
Dronning Margrethe afholder pressemøde på Amalienborg i anledning af sit 40-års regentjubilæum. Foto: Stine Bidstrup
De kongelige hunde er selvfølgelig med, når Kongeskibet Dannebrog sejler på sommertogt. Her på Aarhus Havn i juni 2012. Foto: Liv Høybye
Traditionen tro er dronningen med til Folketingets åbning. Her i 2013 sammen med Mogens Lykketoft. Foto: Jakob Jørgensen
Aarhus tog hul på dronningens 75-års fødselsdag med karettur gennem byen i april 2015. Foto: Casper Dalhoff
Dronningen besøger Bornholm i forbindelse med sommertogt med Kongeskibet Dannebrog. Her ses hun ved modtagelsen i Nexø Havn. Foto: Tariq Mikkel Khan
Overalt i landet bliver dronning Margrethe mødt med danske flag. Her i Favrskov Kommune, som hun besøgte under sommertogtet i 2016. Foto: Tobias Nicolai
Dronning Margrethe i Musikhuset i Aarhus, hvor hun åbnede Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Foto: Joachim Ladefoged
Prins Henriks kiste bæres ud ved Christiansborg Slotskirke i København den 20. februar 2018. Foto: Gregers Tycho
Prins Henriks kiste køres væk efter bisættelsen. Foto: Gregers Tycho
Den franske præsident Emmanuel Macron og hans hustru på statsbesøg i Danmark. Her modtages de af dronning Margrethe på Amalienborg. I baggrunden kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Foto: Martin Lehmann
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary viser sig med prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine samt dronning Margrethe på balkonen på Frederik 8.s palæ på Amalienborg i København i anledning af kronprinsens 50-års fødselsdag lørdag den 26. maj 2018. Foto: Philip Davali
Den 26. maj er dronningen vært ved et gallataffel på Christiansborg Slot i anledningen af kronprinsens 50-års fødselsdag med deltagelse af den kongelige familie samt gæster fra ind- og udland. Foto: Jonas Olufson
Prøvedag på balletstykket "Nøddeknækkeren", som dronning Margrethe har lavet scenografien til. Foto: Olivia Loftlund
En statue af Christian IV ved Børsen i København blev afsløret af dronning Margrethe i maj 2019. Kunstner Hans Pauli Olsen har skabt værket. Foto: Jens Hartmann Schmidt
Prins Joachims 50-års fødselsdag den 7. juni 2019. Foto: Mogens Flindt
Traditionelt fejres dronningen af befolkningen på Amalienborg Slotsplads, men på grund af coronakrisen var al fejring af dronningens 80-års fødselsdag den 16. april 2020 aflyst. Dronningen opholdt sig i stedet på Fredensborg Slot, hvor mange var mødt op med sang og hyldest. Foto: Andreas Merrald
Dronningens gravmæle, der er lavet af kunstner Bjørn Nørgaard, står klar i Roskilde Domkirke. Da gravmælet først vises frem for offentligheden efter dronningens død, er en model af sarkofagen udstillet i kapellet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
I forbindelse med sommertogtet besøgte dronningen Aarhus, hvor hun vinkede til folk sammen med borgmester Jacob Bundsgaard. Foto: Liv Kastrup
På Rådhuspladsen i Aarhus var mange mødt op for at hilse på regenten. Foto: Liv Kastrup
Den 2. november 2021 havde dronning Margrethe den første arbejdsdag på H.C. Andersen-balletten "Snedronningen". Det var ottende gang, at dronningen havde sagt ja til at udfolde sine kreative evner i en balletforestilling i Tivoli. Foto: Bax Lindhardt
Dronning Margrethes 50-års regentjubilæum fejres på Christiansborg Slot. Foto: Bernard Ru
Dronning Margrethe havde en meget fremtrædende plads i Westminster Abbey under dronning Elizabeths statsbegravelse den 19. september 2022. Foto: Gareth Fuller
Prins Christian, dronning Margrethe og kronprins Frederik i forbindelse med prins Christians 18-års fødselsdag, som fejres fra balkonen på Amalienborg Slot den 15. oktober 2023.. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe annoncerer i sin nytårstale fra Christian IX's Palæ på Amalienborg Slot, at hun træder tilbage som regent. Foto: Keld Navntoft/ Ritzau Scanpix
Dronningen kører i karettur fra Christiansborg til Amalienborg. Foto: Gregers Tycho
Dronning Margrethe overlader pladsen for bordenden til sin søn kong Frederik X under mødet i Statsrådet på Christiansborg Slot i København søndag den 14. januar 2024. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kroning af Kong Frederik 10. på Christiansborg Slotsplads. Foto: Gregers Tycho
Dronningen var på balkonen på Amalienborg til kong Frederik 56-års fødselsdag. Foto: Henrik Petersen/Scanpix.
Dronning Margrethe ved uddelingen af Rungstedlundprisen 2024 på Karen Blixen Museum på Rungsted Kyst den 16. september 2024. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe sammen med hele familen og ved fejringen af sin 85-års fødselsdag på Fredensborg Slot. Foto: Jens Dresling
Dronning Margrethe ved mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen for 80-året for Danmarks befrielse søndag den 4. maj 2025. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix