Hun er tilbage som sygeplejerske efter syv år: »Den største forskel er manglen på folk«
Lone Langballe (DF) forlod sit fag for at være fuldtidspolitiker i regionsråd og byråd. Nu stiller hun op til Folketinget og er igen sygeplejerske.
Der er usædvanligt stille på hospitalsgangen på ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Viborg. Kun enkelte kittel-klædte personer rumsterer rundt.
Det skyldes, at de lige har udskrevet en række patienter i dag, fortæller Lone Langballe, der arbejder på afdelingen som sygeplejerske.
Hun har lige fået fri. Næsten til tiden i dag.