Første straffesag om landsforræderi kaldes vanvittigt alvorlig

32-årig mand tilstår i Københavns Byret, at han har tilsluttet sig Islamisk Stat.

En mand, der har tilstået landsforræderi ved at tilslutte sig Islamisk Stat, bør idømmes fængsel i 16 år.

Der er grund til at give rabat i straffen, fordi han har samarbejdet med politiet, og fordi han har erkendt landsforræderi og flere andre forbrydelser.

Det siger en anklager i Københavns Byret onsdag under behandlingen af den første sag af sin slags.

- Det er vanvittigt alvorligt, bemærker specialanklager Søren Harbo, der siger, at den 33-årige mand egentlig stod til fængsel på livstid.

Tiltalen drejer sig også om terror begået i Syrien, hvor Jacob El-Ali var med til at affyre kanoner mod helikoptere.

Desuden hvervede han en anden til Islamisk Stat, ligesom han billigede terror ved opslag på Facebook. Her poserede han foran dræbtes afhuggede hoveder.

Derimod mener forsvareren, advokat Mette Grith Stage, at den rette sanktion bør være fængsel mellem otte og ti år. Hun lægger vægt på, at hendes klient angrer.

Dommeren ønsker derimod ikke at træffe afgørelse onsdag. Det skyldes blandt andet den helt sjældne brug af paragraf 101 i straffeloven. Dommen afsiges onsdag i næste uge.

Jacob El-Ali får det sidste ord:

- Dengang jeg rejste derned, var jeg i en helt anden psykisk tilstand, siger han.

- Jeg er taknemmelig for at komme hjem og for at være hjemme nu.

I lang tid forsøgte han at komme over grænsen fra Syrien til Tyrkiet. Han ønskede at blive anholdt.

Det var i godt halvandet år fra årsskiftet 2015 til 2016, at han begik landsforræderi, har han tilstået.

I retsmødet møder flere familiemedlemmer op, så der må hives ekstra stole ind i lokalet. Fire efterforskere fra politiet overværer også, hvad der foregår, og tre betjente passer på den sortklædte Jacob El-Ali.

Med glimt i øjet hilser han på familien, og han smiler jævnligt.

Som fireårig kom han til Danmark fra Libanon. Det gik ikke med at uddanne sig som smed eller elektriker i Ishøj. I stedet røg han ud i hashmisbrug og blev kriminel, kommer det frem under retsmødet.

Han rejste til Syrien, fordi han troede, at han kunne redde verden fra Satan og frimurerne. Gradvist og nærmest tilfældigt kom han ind i først den ene og derefter den anden organisation, Jabbat al-Nushra og så Islamisk Stat.

Hans forsvarer siger til dommeren, at der er flere argumenter for en straf, der er så kort som mulig.

- Da han tog afsted, var han paranoid, siger Mette Grith Stage. Vrangforestillingen gik blandt ud på, at moren ville slå ham ihjel.

- Han har ikke slået nogen ihjel, og det er helt afgørende for vurderingen, mener hun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.