Det vil koste milliarder at genrejse psykiatrien

Ambitionerne er tårnhøje. Behovet og kravene i samme størrelse, og sundhedsminister Magnus Heunicke skal have guldkortet med, når han fredag sætter sig for bordenden og indleder de længe ventede forhandlinger om en ny 10-årsplan for psykiatrien.

3,5 mia. kr. skal der bruges til at bygge nyt og renovere tilbud for at opdatere behandling og tilbud til psykisk syge, og hvert år vil en forbedret psykiatri snildt koste ekstra 4 mia. kr i øgede driftsudgifter. Hvert år.

Skønnet kommer fra professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg, Det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd (Vive), som har regnet på indspark til nødvendige forbedringer fra Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungepsykiatrisk Selskab, der peger på behov for langt flere sengepladser, et styrket akutberedskab og opnormering af ambulante tilbud til både mennesker med svære lidelser og patienter med ikke-psykotiske lidelser.

»Det økonomiske skøn er et forsøg på at gøre 10-årsplanen konkret. Det er ikke sikkert, at vi rammer beløbet på decimalen, men det er vigtigt, at en 10-årsplan ikke bare består af luftige hensigter og fine formuleringer. Det er vigtigt hele tiden at have sig for øje, at planerne skal føres ud i livet,« siger Jakob Kjellberg.

Behovet for en forstærket indsats i psykiatrien er dog ikke grebet ud af luften, for i januar kom Sundhedsstyrelsen med et meget rost, fagligt oplæg, som oplistede 37 konkrete anbefalinger – både for de meget syge og for børn og unge i mistrivsel, hvor pointen blandt fagfolkene er nødvendigheden af at gribe ind, før de bliver kandidater til en indlæggelse.

Akkurat som Sundhedsstyrelsen taler også alle organisationer og patientforeninger på det psykiatriske områder om behovet for en genopretning efter år, hvor psykisk sygdom ikke har fyldt på budgetterne i samme omfang som fysiske lidelser.

Forsinket plan

Politikerne både i rød og blå blok har længe efterlyst udspil fra regeringen med henvisning til, at løftet om en psykiatriplan allerede blev formuleret i 2019 i regeringens forståelsespapir med støttepartierne. Regeringen har forklaret forsinkelsen med coronaepidemien, men til det sidste er både SF og Venstre frustrerede over, at der ikke er kommet et udspil til fredagens forhandlinger. Ej heller en dagsorden.

Regeringen har dog lovet en politisk aftale inden et folketingsvalg, og sundhedsministeren har appelleret til partierne, at de ikke sidder med korslagte arme under forhandlingerne og gør psykiatrien til et valgkampstema.

Det har psykiatriordfører Jane Heitmann (V) heller ikke i sinde, fastslår hun, men understreger samtidig, at regeringen selv har bragt sig i en situation, »hvor de har siddet på hænderne så længe, at klokken nu er 5 minutter i 12«.

Med sig til forhandlingerne har hun med egne ord et helt katalog – men høj prioritet har børn og unge.

»Vi ved, at alt for mange børn og unge venter urimeligt længe – der er eksempler på op til fem år – på at få deres diagnose. Vi skal sikre en langt tidligere opsporing,« siger Jane Heitmann, som har et skarpt øje på at løse rekrutteringsproblemerne i psykiatrien.

Hos SF lægger psykiatriordfører Trine Torp vægt på at brede diskussionen ud, så en forbedret psykiatri ikke kun handler om at skaffe flere senge.

»Vi løser ikke problemerne ved at udrede og behandle en hel masse mere. Vi skal have fat i problemerne hos børn og unge meget tidligere i dagtilbud og i skolerne, for det er der, problemerne opstår. Vi skal styrke de forebyggende indsatser, så der netop ikke er brug for indlæggelse,« siger Trine Torp og henviser til et opråb med tilsvarende indhold fra 1.000 psykologer, som arbejder med børn i mistrivsel.

Derfor ser SF det også som en forudsætning, at forhandlingerne om den kommende psykiatriplan ikke alene rummer initiativer på sundhedsområdet, men at også socialministeren og børne- og undervisningsministeren kommer med ved forhandlingsbordet.