Fortsæt til indhold
Indland

Sølvmåger tyr til kannibalisme i fraværet af minkfarme

Nedlukningen af minkerhvervet har medført fødemangel hos flere sølvmågekolonier, der i manglen på føde spiser deres artsfællers æg og unger. Det er dog hverken overraskende eller bekymrende, mener en biolog hos Dansk Ornitologisk Forening.

Sølvmågen, den mest almindelige mågeart i Danmark, er en højtskrigende og storskidende torn i øjet for beboere i flere danske kystbyer.

Men det tyder på, at der i de kommende år bliver færre måger, da flere danske mågekolonier som en afledt effekt af nedlukningen af minkerhvervet lider af fødemangel i så kritisk en grad, at de må ty til kannibalisme.