- For abonnenter
Langt de fleste elsker hunde, men mange er generet af hundegøen og hundelorte
En undersøgelse fra Københavns Universitet og Danmarks Statistik sætter tal på vores forhold til de firbenede, som der er flere af end nogensinde før. I takt med at antallet af hunde i Danmark er steget, er der også flere konflikter, lyder det.
Selv om Anne-Louise Rønnow fra Stensballe ved Horsens holder meget af hunde og er en af de mange, der anskaffede sig en hund under coronanedlukningen, skrev hun for nogle måneder siden et Facebook-opråb til hundeejere i Stensballe ved Horsens:
»Har desværre de seneste måneder opdaget at fortove og stisystemer er fyldt med hundelorte. Sørg for at fjerne det, hundeejer. Og sørg for at holde din hund i snor.«
Den 43-årige, østjyske fysioterapeut er ikke alene om at have det på den måde – selv om det nok er få, der som hendes 12-årige søn har haft en virkelig ubehagelig hundeoplevelse med fatal udgang.