Fortsæt til indhold
Indland

Åse Pedersen sagde ja til at give sin datters organer bort – men hun er ikke selv organdonor

Danmark mangler organdonorer. Derfor forhandler politikerne nu om måder at skaffe flere på. Åse Bech Pedersen og Denis Dalsgaard har haft organdonation tæt inde på livet, og derfor har de gjort deres stilling op.

Den oktobernat havde Ditte Dalsgaard Pedersen danset i timevis på et diskotek i Køge med sine venner, før hun cyklede hjemad til sine forældre i Køge, hvor hun boede. Den lattermilde og handlekraftige 18-årige kvinde plejede at sove hos en veninde tættere på diskoteket efter sådanne byture, men lige nøjagtig den nat skulle hun hjem. Hele familien skulle til et familiearrangement dagen efter.

Det har plaget forældrene Denis Dalsgaard og Åse Bech Pedersen lige siden.