Højesteret skal behandle Berlingskes sag om havfruetegning

Berlingskes chefredaktør glæder sig over, at sag om tegning af Den Lille Havfrue skal prøves i Højesteret.

Sagen om Berlingskes havfruetegning skal for Højesteret.

Det har Procesbevillingsnævnet besluttet onsdag. Ifølge nævnet er sagen om avisens satiriske havfruetegning af principiel karakter. Derfor skal den behandles i Højesteret.

Det skriver Berlingske.

I februar afgjorde Østre Landsret, at der var tale om krænkelse af ophavsretten, da Berlingske i maj 2019 bragte en karikaturlignende tegning og et fotografi af Den Lille Havfrue med mundbind på i to artikler.

Det var arvingerne til billedkunstner Edvard Eriksen, der har skabt Den Lille Havfrue, som havde slæbt Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, i retten.

Landsretten fastslog i februar, at Berlingske skulle betale en godtgørelse på 300.000 kroner.

Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, glæder sig over, at sagen nu skal prøves i Højesteret.

- Det er en meget principiel sag, der angår mediers ytringsfrihed, når det gælder satire.

- Derfor er det vigtigt for os at få den til Højesteret. Og det er godt, at det er lykkedes, siger han til Berlingske.

Det var en dyster tegning af en havfruefigur, som prydede en forside af avisen i maj 2019.

Figuren havde samme positur som skulpturen Den Lille Havfrue, men havfruen havde et zombielignende ansigt med røde øjne, og hun holdt et flosset Dannebrog.

Bag hende var der pigtråd, og over stenen, hun sad på, stod der med relativt stor skrifttype: ”Ondskaben i Danmark”.

Tegningen var på forsiden af avisens 2. sektion og var en appetitvækker til en artikel om dansk debatkultur senere i avisen.

Men tegningen var ulovlig, fordi den er et brud på ophavsretsloven. Det kom Københavns Byret frem til, da byretten behandlede sagen i november 2020.

Og landsretten erklærede sig februar enig. Men nu skal sagen altså også behandles i Højesteret.

Arvingernes ophavsret til Den Lille Havfrue frafalder den 12. januar 2029, 70 år efter kunstnerens død. Derefter vil de danske medier vederlagsfrit kunne fylde siderne med billeder og tegninger af Den Lille Havfrue.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.