• Opdateret 20/05/2022 kl. 09:46

To er fængslet for at dræbe ung kvinde med kniv i Kolding

Torsdag døde en kvinde efter at være fundet hårdt kvæstet i Kolding. En mand og en kvinde sigtes for drab.

Artiklens øverste billede
Sydøstjyllands Politi efterforsker et drab i Kolding. En 22-årig kvinde blev torsdag fundet kvæstet og afgik senere ved døden. To er anholdt for drab og fremstilles fredag i grundlovsforhør. Arkivfoto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

En 22-årig kvinde er død, efter at hun torsdag blev fundet hårdt kvæstet på en adresse på Violvej i Kolding.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der fik anmeldelsen torsdag klokken 12.30.

Den 22-årige kvinde blev fundet med alvorlige læsioner på overkroppen, og på sygehuset afgik hun senere torsdag eftermiddag ved døden.

En 30-årig mand og en 29-årig kvinde fra Kolding, der var til stede, da kvinden blev fundet, blev anholdt kort efter politiets ankomst.

Politiet oplyser, at omstændigheder ved dødsfaldet gør, at de begge sigtes for drab.

De to er blevet varetægtsfængslet i 14 dage efter et lukket grundlovsforhør fredag i Retten i Kolding. De kærede ikke dommerens afgørelse til landsretten, oplyser Sydøstjyllands Politi.

I retsmødet er det kommet frem, at drabet skal være sket med flere knivstik i den 22-årige kvindes brystregion. Begge sigtede bad om en tolk. De havde blå mærker på underarmene, skriver det regionale medie jv.dk.

Den afdøde kvinde og de to sigtede kendte hinanden i forvejen, mener politiet.

De pårørende til den 22-årige kvinde er blevet underrettet.

Politiet sendte efter anmeldelsen om den hårdt kvæstede kvinde torsdag flere patruljer til adressen på Violvej. Her blev der iværksat ”en omfattende efterforskning”, lyder det.

Området blev afspærret, og efterforskere, teknikere og hunde gennemsøgte området med henblik på at indsamle spor. Vidner blev også indledende afhørt, og retslægelige undersøgelser til brug for efterforskningen er iværksat.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.