Ofre for forbrydelser venter for lang tid ved byretter
Årsagerne til lange sagsbehandlingstider ved byretter er ikke undersøgt godt nok ifølge Statsrevisorer.
Statsrevisorerne kritiserer mandag, at domstolene og Justitsministeriet ikke har formået at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved de danske byretter. Tværtimod er de steget.
Kritikken falder i en beretning, hvor Statsrevisorerne kalder indsatsen for utilfredsstillende.
Statsrevisionen fører på baggrund af Rigsrevisionens arbejde tilsyn med, om statens penge bruges korrekt og effektivt.
I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse af behandlingstiderne for sager ved byretterne, hæfter Statsrevisorerne sig ved, at det tilsyneladende går den forkerte vej.
Fra 2016 til 2019 steg sagsbehandlingstiderne, inden de eksploderede under coronaperioden. I 2021 tog den gennemsnitlige almindelige straffesag 196,5 dage om at blive behandlet.
- Byretternes sagsbehandlingstider er steget i perioden og er så lange, at det i nogle tilfælde har medført, at den dømte har fået strafrabat. Det har negative konsekvenser for borgernes retsfølelse, skriver Statsrevisorerne.
Samtidig retter Statsrevisorerne pilen mod Justitsministeriet og domstolene selv. Ingen af dem har ifølge Statsrevisorerne undersøgt, hvad årsagerne til de voksende sagstider er.
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) erkender blankt, at der går for lang tid ved byretterne.
- Rigsrevisionens beretning peger på et vigtigt samfundsproblem: Ofre for forbrydelser venter i dag alt for lang tid på straffesagens afslutning ved domstolene.
- Det efterlader dem i en helt urimelig situation, hvor det kan være svært for den enkelte at komme videre i livet. Det er vi nødt til at finde en løsning på, siger han i en skriftlig kommentar.
Kritikken betyder, at han nu vil vende sig mod Folketingets partier og drøfte, om der skal tilføres flere penge for at nedbringe sagstiderne.
- Derfor bliver det en hovedprioritet for mig at få en aftale på plads om domstolenes økonomi, som kan gøre noget ved sagsbehandlingstiderne, siger han.
- Domstolenes økonomi har tidligere været fastlagt administrativt. Jeg synes dog, at der er tale om et så væsentligt samfundsproblem, at det vil være naturligt at inddrage Folketingets partier.
- Selvfølgelig under fuld respekt for domstolenes uafhængighed.
Det kan ministeren få opbakning til fra SF. Her mener retsordfører Karina Lorentzen dog, at man kunne have sagt sig selv fra politisk hold, at sagstiderne ville stige:
- Jeg tror, at hele misseren skyldes, at man har tilført flere ressourcer hos politiet og kriminalforsorgen, men ikke hos domstolene, siger hun.
- Det siger jo sig selv, at hvis en myndighed kan producere flere sager, så kommer en anden myndighed, der skal håndtere de sager, til kort. For så har de ikke ressourcerne til det.
/ritzau/