Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil tale direkte til danskerne i København og Aarhus

På Danmarks befrielsesaften taler Ukraines præsident fra storskærm ved to arrangementer, som Jyllands-Posten og Politiken står bag.

Artiklens øverste billede
Midt i krigen har Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj afsat tid til at tale direkte til danskerne på en videoforbindelse fra Kyiv i forbindelse med Danmarks befrielse den 4. maj 1945. Foto: Genya Savilov/AFP

Den 4. maj om aftenen sætter danskerne lys i vinduerne for at markere befrielsen efter Anden Verdenskrig.

I år byder den traditionsrige aften på en helt særlig begivenhed.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil nemlig tale direkte til danskerne ved to arrangementer, som Jyllands-Posten og Politiken står bag.

Det sker under parolen ”Et lys i mørket”, som finder sted i både København og Aarhus, og som er åbent for alle, der ønsker at deltage.

Fra et hemmeligt sted i Ukraines hovedstad, Kyiv, vil præsident Zelenskyj være med på en direkte videoforbindelse, og hans tale vises på storskærm i begge byer.

I Aarhus foregår det på Bispetorvet, og i København er det på Rådhuspladsen. Også statsminister Mette Frederiksen vil holde tale i København, mens udenrigsminister Jeppe Kofod taler i Aarhus.

Ud over taler og fællessang vil der blive tændt fakler og lys for Ukraine.

Da Zelenskyj holdt tale til Folketinget i marts fremhævede han netop den danske tradition med at tænde lys, og han opfordrede danskerne til at sætte stearinlys i vinduerne for Ukraine dén aften.

»Et privilegium«

Jyllands-Posten og Politiken er gået sammen om værtskabet for det særlige arrangement, som en understregning af at Danmark og Ukraine står sammen i kampen for frihed og demokrati.

Præsident Zelenskyjs deltagelse er kommet i stand med hjælp fra den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk.

Ambassadøren fandt forslaget om fællesarrangementet interessant, fortæller han:

»Præsidenten er også meget åben over for at tale til befolkninger, for det er i folket, at demokratiets sande magt ligger. Samtidig får præsidenten lejlighed til at udtrykke sin taknemmelighed for den støtte, som Danmark og danskerne viser Ukraine,« siger Mykhailo Vydoinyk.

Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Jacob Nybroe, er glad for, at Zelenskyj har ønsket at medvirke.

»Det er et fantastisk privilegium, at vi har en mulighed for at sende sympati og støtte afsted mod Ukraine på en dag, hvor vi selv fejrer, at vi genvandt vores frihed for 77 år siden,« siger Jacob Nybroe, som er vært ved arrangementet i Aarhus.

»At få Zelenskyjs kalender – som er fuldstændig uforudsigelig, fordi han er i krig – til at gå op med vores, har ikke været nemt, men det er lykkedes, og det er jeg ekstremt glad for,« tilføjer han.

Afviser aktivisme

Chefredaktøren mener ikke, at Jyllands-Posten bevæger sig ind i journalistisk gråzone ved at være medvært for et støttearrangement for Ukraine.

»Vi er en avis, der er sat i verden for at understøtte et liberalt demokrati. Så når et liberalt demokrati som Ukraine bliver angrebet i vores egen forgård, så giver det ualmindelig meget mening at støtte Ukraines kamp mod en despot. Også for Jyllands-Posten,« siger han.

Betyder det, at vi er blevet aktivistiske i vores dækning af krigen i Ukraine?

»Nej, det her ikke en højre-venstre-politisk betragtning. Det er centralt for os, at vi bekender os til det liberale demokratis frihedsrettigheder som retten til at forsamles, ytre sig, og retten til faktuel viden,« siger Jacob Nybroe.

Ifølge Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, bliver Zelenskyjs tale på Danmarks befrielsesaften en påmindelse om, at man aldrig må tage friheden og freden for givet.

»Der er krig i Europa, og det ukrainske folk lider i øjeblikket en grufuld skæbne under Vladimir Putins barbariske krig. Det er vores håb, at Volodymyr Zelenskyj og hele det ukrainske folk med dette arrangement kan mærke danskernes kolossale opbakning og solidaritet i krigens stund,« siger han i en pressemeddelelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.