Selvmordslægen Svend Lings har tabt sag ved menneskerettighedsdomstol

Den tidligere læge Svend Lings fik ikke krænket sine menneskerettigheder, da Højesteret dømte ham for medvirken til selvmord og selvmordsforsøg.

Det viser en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) tirsdag.

Svend Lings havde anket en dom fra Højesteret i 2019.

Her blev han dømt til 60 dages betinget fængsel for medvirken til to selvmord og et selvmordsforsøg.

Svend Lings havde anket dommen til menneskerettighedsdomstolen, da han anså det som et brud på hans ret til ytringsfrihed. Det er artikel 10 i menneskerettighedskonventionen.

Han har fremført i klagen, at han blot udbredte information om selvmord.

- Retten mener, at der ikke har været nogen overtrædelse af konventionens artikel 10, står der i domstolens afgørelse.

Lings, der har fået frataget sin autorisation, blev kendt i offentligheden i 2017, da han medvirkede i et program på Radio24syv. Her fortalte han, at han havde hjulpet flere end ti patienter til at dø.

Han er desuden forfatter til en 25 sider lang selvmordsmanual, som ligger på hans hjemmeside. I manualen er der angivet en lang række medikamenter, der kan anvendes.

Behandlingen af Svend Lings’ sag er sket i det såkaldte Kammer. Det består af syv dommere, som enstemmigt har truffet beslutningen.

De lægger i dommen vægt på, at Svend Lings ikke var tiltalt for at give generel information om selvmord.

Han kunne derfor lovligt udgive sin vejledning og tilskynde til selvmord, så længe det ikke var rettet mod bestemte personer.

Han var i stedet tiltalt for at hjælpe i tre specifikke tilfælde.

Ifølge menneskerettighedsdomstolen handler sagen derfor ”ikke om ansøgerens ret til at give oplysninger, som andre i henhold til konventionen har ret til at modtage”.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev etableret i 1959. Domstolen har 47 dommere, én fra hver medlemsstat. For Danmark har dommer Jon Fridrik Kjølbro siddet siden 2014.

Stater er forpligtede til at rette sig efter afgørelser fra domstolen, som de er part i. Dømmes en stat for at overtræde konventionen, skal staten få krænkelsen til at ophøre, ligesom den skal råde bod på de konsekvenser, krænkelsen har haft.

For eksempel skal en straffesag genoptages, hvis sagen er afgjort i strid med konventionen. Domstolen kan også fastsætte en erstatning, som staten skal betale.

Afgørelser kan også betyde, at offentlige myndigheder skal ændre praksis.

Men en stat er ikke kun forpligtet, i forhold til de domme der fælles mod staten selv.

Alle de europæiske stater, der har tilsluttet sig, skal løbende følge de afgørelser, der falder ved menneskerettighedsdomstolen.

/ritzau/