Fortsæt til indhold
Indland

Prestige siger ikke overlægen noget: Det gør computerspil hver mandag til gengæld

Jakob Vium Fristed vidste tidligt i sit liv, at han skulle være læge, og det er en lang tur at tage - for ham tog det 15 år fra første studiedag til første dag som speciallæge.

»Vi kan godt være indledningen på en romantisk lægeroman, ikke?«

Jakob Vium Fristed er bevidst om det fordomsfulde scenarie - han er overlæge, han er gift med en sygeplejerske, og de mødte hinanden på arbejdspladsen.

»Den er helt klassisk,« tilføjer han.

Ovenstående er dog ikke indledningen på en lægeroman med Vejle Sygehus som ramme - derimod er det historien om en mand, der allerede i folkeskolen besluttede sig for at blive læge præcis som sin far.

Prestige siger ham stort set ingenting, han betragter ikke sig selv som et talent, og så spiller han computerspil hver mandag.