Politiet afviser at tiggere forskelsbehandles

At udlændinge langt oftere sigtes for at tigge end danskere, har ikke noget at gøre med, at politiet forskelsbehandler de mennesker, der står med et papkrus eller på anden måde ønsker mønter.

Det er budskabet fra en chef i Københavns Politi.

En statistik over sager om tiggeri - som i loven kaldes betleri - viser et meget markant billede. I en fire et halvt år lang periode har Københavns Politi rejst 123 sigtelser, men kun de fem angik en dansk statsborger. Resten har været udlændinge, fremgår det af et svar til Folketingets retsudvalg for nylig.

I organisationen Kompasset under Kirkens Korshær har man fundet det ”meget påfaldende”, at det er politiets såkaldte udlændingekontrolsektion, som har stået for mere end 90 procent af sagerne.

Kritikken blev omtalt forleden af Ritzau, og nu svarer vicepolitiinspektør Lars-Ole Karlsen, at indsatsen ikke er tilrettelagt mod udlændinge.

- Politikredsens indsats mod utryghedsskabende betleri har navnlig været baseret på anmeldelser, og her har erfaringen vist, at de i vidt omfang har omhandlet udlændinge.

- Det er på baggrund af det mønster, at det blev besluttet, at udlændingekontrolsektionen i Københavns Politi skulle koordinere indsatsen, hedder det i en skriftlig udtalelse.

I øvrigt har Kompasset under Kirkens Korshær peget på, politiet i praksis har fredet danskere eller dansktalende sælgere af bladet Hus Forbi. Omvendt er udlændinge, der har forsøgt at sælge hjemløsemagasinet Strada, blevet sigtet.

Sælgere af Strada er blevet sigtet af politiet, når de har taget imod en mønt af personer, der ikke ønsker bladet, oplyser Kompasset. Men det er ifølge Kompasset ganske normalt også for sælgere af Hus Forbi, at ikke alle, der giver, tager bladet med.

Men vicepolitiinspektøren afviser, at der sker forskelsbehandling:

- Indsatsen er den samme, uanset hvilket blad personerne står med. Det afgørende er, om der rent faktisk er tale om et reelt salg, eller om der sideløbende foregår betleri - for eksempel ved at personen rasler med en kop og beder om penge, uden at der nødvendigvis er en modydelse, udtaler Lars-Ole Karlsen.

Straffeloven blev i 2017 skærpet. Straffen blev sat op til 14 dages ubetinget fængsel, når der tigges ved supermarkeder, på stationer eller i tog og busser.