Sverige lukkede ikke under coronakrisen, eller gjorde det?
Fortællingen lyder, at Danmark lukkede ned, mens livet i Sverige næsten fortsatte som vanligt. Det er dog ikke helt den version, man får, hvis man beder svenskere se tilbage på pandemien. Professor i etnologi har et bud på, hvorfor nabolandene valgte så forskellige strategier.
På Lilla Torget i Malmø er der udeservering under tunge markiser og store varmelamper på årets første forårsdag. Malmø ligner sig selv i sol og to graders varme, og den historie om coronapandemien, der allerede er skrevet, fortæller, at Malmø og Sverige aldrig lukkede ned som Danmark og mange andre lande. Her var der ingen lukkede skoler, barer og arbejdspladser.…