Politisk kamp for ytringsfrihed bekymrer landets skoler

Folketingets partier skal forhandle om at sikre læreres ytringsfrihed. Skolerne ser dog ikke noget problem.

Artiklens øverste billede
På skolerne er det svært at spore begejstring for forhandlingerne. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Fredag tager Folketinget hul på indledende drøftelser om selvcensur og ytringsfrihed, og hvordan det kan sikres, at lærere trygt kan undervise i ømtålelige emner som Muhammedtegningerne uden frygt for vold og trusler.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger i et skriftligt citat, at undervisning i skolerne skal omfatte demokrati og frihedsrettigheder, og at Muhammedkrisen som en væsentlig begivenhed er en naturlig del af det:

- Undervisning i Muhammedkrisen rummer dog nogle vigtige problematikker i forhold til sikkerhed, selvcensur og folkeskolens tradition for, at lærere selv tilrettelægger deres undervisning.

- Det er problematikker, som den enkelte lærer ikke skal stå alene med – det må vi tage ansvar for fra politisk hold. Derfor har jeg indkaldt Folketingets partier til drøftelser om ytringsfrihed og selvcensur, hedder det i citatet.

I SF siger formand Pia Olsen Dyhr, at der skal laves en bred aftale, som ud over Muhammedtegningerne også omfatter andre emner.

Det kan være Israel-Palæstina-konflikten og LGBT-rettigheder.

- Jeg synes, vi har et ansvar for at sørge for, at der er nogle ting, man skal lære i det her samfund. Lidt ligesom vi mener, at man skal undervise i evolutionsteori. Selv om nogle forældre er religiøse og ikke mener, det er en god idé, skal der undervises i det.

Formand Pia Olsen Dyhr afviser dog at gøre undervisning i bestemte emner til et krav.

I stedet forestiller hun sig, at der stilles en række læringsforløb til rådighed fra statens side.

Men på skolerne er det svært at spore begejstring for forhandlingerne.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, siger, at det egentlig er fint at få drøftet ytringsfriheden, hvis der er udfordringer på nogle skoler.

Han oplever det bare ikke som noget stort problem.

- Vi har snakket med både Danmarks Lærerforening og vores medlemmer, og vi siger samstemmigt på folkeskoleområdet, at vi ikke oplever de store problemer med det.

Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, tilslutter sig den holdning, hvad angår gymnasierne.

- Min bekymring er, at når man begynder at åbne for det, der egentlig lidt er Pandoras æske - detailstyring af undervisning - følger nye skridt med, der begynder at indskrænke det råderum, den enkelte lærer har.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.