Knap hver femte demensramte fik fortsat kritiseret medicin trods fire års arbejde mod en halvering i 2025

»En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 pct. frem mod år 2025.«

Sådan lød ét af tre erklærede mål i den aftale, som et politisk flertal bestående af den daværende VLAK-regering samt SF, Socialdemokratiet, De Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet vedtog i 2016 som en del af en stort opslået national demenshandlingsplan.

Baggrunden for handlingsplanen var, at næsten hver femte demensramte fik antipsykotisk medicin trods ringe dokumenteret effekt og alvorlige bivirkninger som død, sløvhed, blodpropper, hjerteforstyrrelser og gangbesvær. Sundhedsstyrelsen anbefaler da også, at antipsykotika kun »sjældent« bruges til personer med demens.

Men nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at hver femte demensramte over 65 år – 19,6 pct. – i 2020 fortsat fik antipsykotisk medicin. Parter på området vurderer, at forbruget ej heller var faldet i 2021. Det møder nu kritik fra flere sider.

»Det her er et meget skuffende resultat, som i høj grad kalder på, at politikerne tager skeen i den anden hånd. Handlingsplanen har ikke virket. Det er indiskutabelt, for det er ikke faldet. Og der er ikke nogen, der vil kunne påstå, at det her vil lykkes inden for de næste tre år, hvis man fortsætter som nu,« konstaterer Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen, og kalder det samtidig et svigt af de demensramte og deres pårørende. Han tilføjer:

»Det er jo en medicin, som bedøver de personer, som udsættes for den. Vi har eksempler på, at pårørende oplever, at deres kære på plejehjem nærmest er blevet uigenkendelige, efter de har fået denne type medicin. Man kan kalde det medicinsk bæltefiksering. Sundhedsmyndighederne fraråder jo brugen af den som førstevalg ved behandling af mennesker med demenssygdom. Man skal først prøve andre behandlingsmetoder f.eks. socialpædagogisk indsats.«

Direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, beskriver virkningen af medicinen som, at de demente bliver »dopet«:

»Det er fuldstændig uacceptabelt, og jeg synes ikke, vi kan være det bekendt – også set i et internationalt perspektiv. I England er man lykkedes med at få forbruget ned på 9,8 pct. Det er fint at have en målsætning om halvering, men man skal have en klar plan for, hvad der skal til for, at det bliver en realitet.«

Bjarne Hastrup opfordrer i stedet til, at der indføres strammere krav om ordinering af medicinen – som man f.eks. har gjort med sovemedicin.

»Den demente har ingen chance for rent etisk at forsvare sig over for den her omfattende medicinering. Man bør se på, om der skal være meget strammere retningslinjer for anvendelse af antipsykotisk medicin, så den kun gælder de mennesker, hvor der ingen behandlings- og plejemuligheder er.«

En andel af de demente har dog behov for at få medicinen. Det er derfor, at man i handlingsplanen ikke lagde op til, at forbruget skal i nul.

Brugen kan undgås

Gunhild Waldemar, overlæge, klinisk professor i neurologi ved Københavns Universitet og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, kalder tallet for »alt, alt for højt«:

»For det første er der meget begrænset dokumentation af effekten, selvom det har en effekt hos nogle få. For det andet ved vi, at særligt ældre mennesker med demens er mere følsomme overfor bivirkninger af medicinen. Der er øget risiko for blodpropper, at man bliver sløv, at man får gangbesvær og falder, samt øget risiko for død. Altså alvorlige bivirkninger.«

Medicinen gives ifølge centerlederen typisk til demente, der udviser »en udfordrende adfærd«.

»Men ofte er det muligt at forebygge det og tage det i opløbet med den rette pædagogik og med et personale, der har lært, hvordan man håndterer det. Så kan man i mange – men ikke alle – tilfælde undgå at bruge antipsykotisk medicin,« siger hun.

Gunhild Waldemar har – som også Nis Peter Nissen og Bjarne Hastrup – ingen grund til at tro, at tallene skulle være bedre i 2021.

»Jeg har ingen formodning om, at det skulle være faldet. Der er ikke sket noget i de første år, og der kom ikke nye tiltag i 2021, som har gjort, at det skulle have ændret sig dramatisk,« siger hun.

Videnscentret har netop offentliggjort en undersøgelse, som viser, at man kan forvente 35 pct. øget risiko for død hos demensramte, som får antipsykotisk medicin sammenlignet med demensramte, som ikke gør.

Undersøgelsen er baseret på national registerdata mellem 2009 og 2014 i aldersgruppen 65-95 år blandt 8.244 personer med demens, som fik antipsykotisk medicin, og 24.730 demensramte, som ikke fik medicinen.

»Typisk vil der være tale om svækkede mennesker, som måske har svær demens. Når de får medicinen, vil de efter et par dage eller uger typisk blive mere gangbesværede, stive i benene, få svært ved at stå ind og ud af sengen og måske ende med at være sengeliggende. Til sidst har de øget risiko for at dø. Det er ikke altid, at man kobler dødsfaldet med den nye medicin, men vores undersøgelse viser altså, at der er øget risiko,« siger Gunhild Waldemar.

Hun tror ikke, at det er umuligt at nå målet om en halvering i brugen af antipsykotisk medicin i 2025, men peger på, at der bør afsættes midler til en kommunal, regional og national koordinering, »hvor det er helt tydeligt, hvor ansvaret ligger.«

Nis Peter Nissen fra Alzheimerforeningen peger på, at der bør oprettes en taskforce under Sundhedsstyrelsen, der skal overvåge området. Uden »flere muligheder og muskler« tror han ikke på, at målet om en halvering i brugen af antipsykotisk medicin i 2025 kan nås.

»Der kommer ikke til at ske noget som helst. Det her er et klokkeklart eksempel på, at politikerne er rigtig gode til at lave de her reformer og stå ved fordøren med ministeren og sole sig i kameraets lys. Men når det skal udmøntes ude i virkeligheden, er der ikke nær så stor trængsel.«

»Billigste, lettelse og hurtigste løsning«

Blandt de politikere, der i 2016 var med til at vedtage målet om at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin, gør tallene indtryk. Kirsten Normann Andersen, ældreordfører i SF, kalder det for »uacceptabelt«:

»Jeg tror, det har en sammenhæng med, at der er for lidt og for forskelligt personale. Det skaber uro og reaktioner hos den demente. Derfor tror jeg, at vores forslag om flere faste teams i ældreplejen med kendt personale er vejen frem, hvis man skal nedsætte forbruget.«

Venstres ældreordfører, Jane Heitmann, kritiserer regeringen for ikke at have fulgt bedre op på målet:

»Det er simpelthen nedslående, at vi ikke er lykkedes bedre med at nedbringe medicinforbruget. Det må aldrig være sådan, at man, bare fordi det er den letteste løsning, pumper vores ældre med medicin. Det må og skal være sådan, at man får medicin, når man har behov for den, og ikke fordi det er opportunt.«

Jane Heitmann henviser til, at Venstre tidligere har foreslået, at der kommer flere faggrupper som ergoterapeuter til landets plejehjem, mens partiet også ønsker, at borgerne skal kunne tilvælge friplejehjem:

»Herfra lyder der en klar opfordring til regeringen om at trække i arbejdstøjet.«

Hos Enhedslisten, der stod uden for aftalen i 2016, kalder sundhedsordfører Peder Hvelplund situationen for »dybt utilfredsstillende« og »ulykkelig« og vil nu stille spørgsmål til ministeren om det manglende fald, mens han også vil drøfte sagen med partierne.

»Vi ved godt, at man nogle gange ender med den billigste, lettelse og hurtigste løsning: at medicinere. Men det er jo ikke den rette løsning. Det er velkendt, at der er store rekrutteringsudfordringer i ældreplejen og meget ufaglært personale. Det her er et af de områder, hvor faglært, kvalificeret personale betyder noget. Den helt store udfordring er rekruttering og fastholdelse af personale, og der ved vi, at det handler om arbejdsvilkår og løn. Vi er nødt til at sikre tillokkende vilkår.«

Ikke tilfredsstillende

Sundhedsminister Magnus Heunicke havde ikke mulighed for at stille op til interview. Jyllands-Posten ville gerne have spurgt ham om, hvorfor man ikke tidligere har grebet ind overfor det manglende fald i forbruget af antipsykotisk medicin, når man siden 2016 har ment, at forbruget skulle ned – særligt set i lyset af den øgede risiko for død, som er forbundet med medicinen.

Sundhedsministeriet henviser i en mail til, at man som en del af målet i handlingsplanen vedtog tre delmål, herunder monitorering af forbruget, øget fokus på lægers udskrivning samt mere viden om korrekt dosering.

Ministeriet henviser derudover til, at Sundhedsstyrelsen i 2021 åbnede for ansøgninger til en pulje på i alt 23,6 mio. kr. øremærkede indsatser, der skal nedbringe brugen af antipsykotisk medicin.

Kommuner, regioner, friplejehjem, almen praksis, selvejende institutioner og private leverandører kunne ansøge om midlerne. Projektet løber til 2023.

Socialdemokratiets ældreordfører Birgitte Vind supplerer:

»Det er ikke tilfredsstillende, at tallet ikke har ændret sig, og vi skal have ændret det i samarbejde med kommuner og regioner. Det handler ikke om manglende vilje, men om en række andre parametre.«