Nu sidder en etbenet nigerianer alene på anklagebænken i Danmark

Der blev helt stillet i det fyldte retslokale, da en 39-årig mand fra Nigeria blev kørt ind i kørestol. Han var kortklippet, havde sort, trimmet fuldskæg og var iført mørkeblå trøje og sandfarvede bukser.

Og kun én kondisko.

Manden var én af de fire formodede pirater, som sidst i november blev tilbageholdt på fregatten ”Esbern Snare” efter at have været i ildkamp med danske soldater i Guineabugten. Han kom så alvorligt til skade, da hans ben angiveligt ramte en motorbådsskrue, at han efterfølgende fik amputeret det meste af benet om bord på det danske krigsskib.

Fredag sad han alene på anklagebænken i dommervagten i Københavns Byret, mens de øvrige tre anholdte kunne fortsætte livet som frie mænd.

De blev torsdag sat i en gummibåd udstyret med en påhængsmotor og kurs mod den vestafrikanske kyst, fordi det ikke lykkedes Danmark at indgå en udleveringsaftale med et land i regionen, og fordi den danske regering ikke ønsker, at de tre formodede pirater skal fremstilles i Danmark med risiko for, at de aldrig vil forlade landet igen.

Men for den 39-åriges vedkommende vurderede Forsvaret, at det af helbredsmæssige og sikkerhedsmæssige grunde ikke var forsvarligt at løslade ham til søs. Han landede i Danmark torsdag aften.

Løsladelsen af de tre andre kan imidlertid svække den danske piratindsats fremadrettet, lyder vurderingen fra Lars Bangert Struwe, tidl. forsker ved Dansk Institut for Militære Studier og i dag generalsekretær ved Atlantsammenslutningen – en sikkerhedspolitisk tænketank.

»Det kan få betydning for Danmarks fremtidige piratmissioner, som kan miste politisk og folkelig opbakning,« siger han.

Han vurderer også, at det aktuelle forløb kan sende flere signaler til pirater i Guineabugten.

»Der er nogle, som måske vil se lettere på den danske militære tilstedeværelse, fordi vi løslader piraterne igen. Omvendt er det også muligt, at nogle vil være afskrækket af missionen, som har efterladt fire pirater døde, en muligvis druknet og en med et mistet ben.«

Professor MSO ved Aalborg Universitet Birgit Feldtmann, som er ekspert i juridiske forhold om pirateri, fortæller, at det ikke er første gang, at Danmark har tilbageholdt formodede pirater for derefter at frigive dem uden et retsligt efterspil. En praksis, som med et engelsk udtryk kaldes catch and release.

Det skete også i forbindelse med den danske piratmission rettet mod somaliske pirater i Adenbugten mellem 2008 og 2016.

»Dengang så man eksempler på, at de samme pirater, der var blevet frigivet, dukkede op på ny. Det kan vi heller ikke udelukke vil ske med dem, der nu er løsladt,« siger hun og tilføjer:

»Det er svært at sige, hvad der helt konkret vil afskrække dem, der begår pirateri, men man kan i hvert fald sige, at et kortere ophold på et dansk flådefartøj formentlig ikke afskrækker folk fra at begå pirateri igen, for det har vi set i Østafrika.«

Ville bare tjene penge

I Københavns Byret nægtede den 39-årige sigtede – som er beskyttet af navneforbud – sig skyldig i anklagen om drabsforsøg. Han forklarede, at han blot var sejlet ud sammen med otte andre i den lille motorbåd for at tjene nogle penge. Opgaven var – hævdede han – at mødes med et større tankskib og eskortere det ind til vig eller flod, hvor skibets olielast skulle aflæsses. Altså ikke pirateri.

Han erkendte, at mændene havde våben med, blandt andet AK-46-geværer, men afviste selv at være bevæbnet. Våbnene var med på grund af sikkerhedssituationen i området, hævdede han.

Ude på havet blev båden mødt af en dansk Seahawk-helikopter, som var sendt ud fra ”Esbern Snare” for at undersøge efterretninger om høj risiko for pirataktivitet i området.

Ifølge danske soldaters vidneforklaringer forsøgte helikopteren først over radio at få den formodede piratbåd til at standse, men det skete ikke. Derefter blev der afgivet flere varselsskud, og til sidst blev der skudt mod bådens motorer for at standse den. Undervejs blev helikopteren beskudt fra båden, hvilket den sigtede bekræftede i retten. Han forklarede dog, at det var danskerne, som skød først.

»Da helikopteren begyndte at skyde på os, forsøgte vi at flytte os. Vi så et skib, som prøvede at nærme os. Vi vidste ikke, at det var et krigsskib.«

»Da vi nærmede os skibet (”Esbern Snare”, red.), skød helikopteren mod os, og én i båden råbte: ”De her mennesker prøver at slå os ihjel”,« fortalte han lavmælt i retten.

Den 39-årige sprang selv i vandet for at redde livet, da skudvekslingen begyndte, fortalte han.

»Jeg prøvede at svømme – propellen fra båden ramte mit ben. Jeg lå i vandet og sagde ”red mig”.«

Da Frømandskorpsets hurtiggående gummibåde nærmede sig, opstod endnu en ildkamp. Ifølge det danske forsvar skød de formodede pirater først, og frømændene besvarede ilden i selvforsvar. Fire levende og fire døde mænd blev efterfølgende taget med tilbage til ”Esbern Snare”.

»Da jeg vågnede, kunne jeg se, at min ben ikke længere var der. Jeg spurgte: ”Hvor er mit ben?” De sagde: ”Det er væk. Fjernet”,« sagde den sigtede i retten.

Kan ende med at få asyl

Beslutningen om tiltalefrafaldet mod de tre pirater var politisk bestemt. Det vil sige, at det ikke var anklagemyndigheden, men justitsminister Nick Hækkerup, som i sidste ende traf beslutningen om et tiltalefrafald.

Et tiltalefrafald, som det aktuelle, betyder, at man stadig mener, de er skyldige, ligesom vurderingen stadig er, at bevisbyrden kunne løftes i en straffesag i Danmark, men man vælger af andre grunde at droppe sagen.

»Årsagen har ikke primært retslig karakter, men handler om, at man ikke ønsker at bringe de her mennesker til Danmark. Man tror ikke, de vil tage hjem igen, og man tror ikke, det er muligt at sende dem tilbage til det land, de kommer fra,« siger Birgit Feldtmann, som uddyber, at situationen med den fjerde pirat, der har fået amputeret sit ben, var særlig.

»Han blev flyttet fra ”Esben Snare”, hvor han i begyndelsen blev behandlet, til et hospital i Ghana. Det tyder på, at det var et alvorligt behandlingsforløb, og det medfører nogle forpligtelser, hvor Danmark ikke bare kan efterlade ham til søs,« siger hun.

Fredag startede retsforløbet mod manden, og ifølge Birgit Feldtmann vil det foregå på helt sædvanlig vis.

»Det usædvanlige er hele konteksten. Nu indleder man et grundlovsforhør, og måske senere rejses der en tiltale, hvorefter der vil komme en hovedforhandling, som kører efter de helt almindelige straffeprocesretlige regler, vi har i Danmark,« siger hun.

Justitsminister Nick Hækkerup sagde fredag til Ritzau, at den 39-årige – hvis han bliver dømt – vil kunne afsone i Kosovo, hvor Danmark netop har lavet en aftale om leje af fængselspladser. Derefter vil manden, som selv fortalte, at han er enlig far til to børn i Nigeria, kunne ende på tålt ophold. Bliver han frifundet, vil han kunne ansøge om asyl i Danmark, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet:

»Enhver udlænding, der opholder sig i Danmark, kan i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtigelser indgive en ansøgning om asyl. Det vil også gælde den varetægtsfængslede formodede pirat.«

»Hvis en person, der søger asyl i Danmark forud for eller efter sin indrejse i Danmark, har begået kriminalitet, kan dette medføre, at den pågældende udelukkes fra at få asyl. Den vurdering foretager de danske udlændingemyndigheder. I sidste ende det uafhængige flygtningenævn.«

Den 39-årige blev foreløbig varetægtsfængslet frem til den 1. februar.