16 personer behandlet med øjenskader efter nytårsfejring

Antal øjenskader efter nytår er på niveau med gennemsnittet. To formodes at miste synet helt eller delvist.

Øjenafdelingerne på landets sygehuse har nytårsaften og nat behandlet 16 personer med øjenskader.

Det fortæller Ulrik Correll Christensen, der er overlæge på øjenafdelingen på Rigshospitalet i Glostrup.

Han har indsamlet tal fra hele landet, der også tæller øjenafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Næstved.

- Efter en meget rolig aften sidste år er det tilbage på et normalt, gennemsnitligt niveau, siger han.

Ved indgangen til 2021 blev der behandlet 12 personer med øjenskader, men det er altså højere denne gang. Der er i snit 15-16 øjenskader nytårsaften og -nat.

- Det er en helt ekstraordinær situation på øjenafdelingerne nytårsnat. Det er slet ikke noget, vi ser til daglig, siger overlægen.

Der er flere lighedstegn mellem dem, der har været forbi skadestuen med øjenskader, fortæller han.

- 15 ud af de 16 har ikke anvendt sikkerhedsbriller. Og så er 15 ud af 16 også drenge eller mænd under 50 år, siger Ulrik Correll Christensen.

Af dem er to ud af tre mellem 10 og 30 år, så det er altså hovedsageligt unge mænd, som er blevet behandlet for øjenskader.

Han fortæller til TV 2, at tre af dem er under 18 år.

- Det vigtigste er at følge de almindelige råd, når der affyres fyrværkeri. Brug sikkerhedsbriller og hold god afstand til det, siger overlægen.

To af skaderne er så alvorlige, at de tilskadekomne forventes at miste synet helt eller delvist, fortæller han.

I Danmark må der kun affyres fyrværkeri i perioden 27. december til og med 1. januar. Det kan dog allerede købes fra 15. december.

Tæt på et flertal af danskerne erklærer sig dog klar til et fyrværkeriforbud for private i en rundspørge blandt 1010 danskere af Coop Analyse.

Men det er der ikke politisk medvind til. Det fortalte flere partier nytårsaftensdag til Ritzau.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.