Ventetid på pcr-test er flere steder en uge

Ventetiden er dog markant kortere, hvis man som nærkontakt skal pcr-testes.

Artiklens øverste billede
Illustration: LO/RK

En kombination af stigende smitte og frygten for at tilbringe julen alene i coronaisolation er muligvis nogle af de faktorer, der har fået danskerne til at lægge landets pcr-teststeder øde for ledige testtider.

Man skal som borger derfor skal væbne sig med en stor portion tålmodighed, hvis man vil have taget en pcr-test i det såkaldte åbne samfundstestspor.

Ifølge Statens Serum Instituts (SSI) daglige opgørelse over ventetider for pcr-test i landets regioner skal man flere steder vente op mod en uge, før der er en ledig tid i systemet.

Ifølge opgørelsen skal man i 41 ud af de i alt 54 såkaldte hovedteststeder i de fem regioner vente længere end 4 dage på en ledig pcr-tid. 25 steder skal man vente længere end seks dage på en tid, mens man 14 steder skal vente i syv dage og i et enkelt tilfælde – i Holbæk – skal borgerne vente i otte dage.

Det er er særligt i Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Sjælland, at testtiderne nogle steder er få.

Chef for Testcenter Danmark i Region Hovedstaden, Pernille Lohse, oplyser, at regionen håber, at myndighedernes nye regel om, at man fremover kun kan bestille testtid maks. en uge frem i tiden, vil lette systemet.

»Der er pres på pcr-testkapaciteten i hele landet – også i Region Hovedstaden – fordi analysekapaciteten på pcr-tests ikke er til, at alle, som gerne vil have en PCR-test for en sikkerheds skyld, kan bestille sådan en,« siger hun og understreger:

»Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis man udelukkende skal testes, fordi man skal have et grønt coronapas eller for en sikkerheds skyld, så vælg i stedet en hurtigtest, som man kan få mange steder.«

Myndighederne har den seneste tid gentagne gange understreget, at danskerne kun skal bestille en pcr-test, hvis man har symptomer, er nærkontakt til en smittet eller er testet positiv med en hurtigtest eller selvtest.

Region Sjælland oplyser, at man kan se, at der er flere borgere, der har reserveret tid til pcr-test hen over julen i god tid. Det viser ifølge regionen, at der stadig er borgere, der bruger pcr-test som screening mod mulig smitte i stedet for at tage en hurtigtest, som sundhedsmyndighederne nu anbefaler på grund af det store pres.

I Region Nordjylland er det særligt i Aalborg-området, at man oplever manglende testtider. Det fortæller kontorchef i Sundhedsplanlægning, Jacob Bertramsen.

»Hvis man vil testes i Aalborg, så er man nødt til at vente til efter jul.«

Han fortæller, at selvom regionen ønskede at teste flere, ville det lige nu ikke være muligt.

»Vores begrænsning ligger hos SSI og deres analysekapacitet. De kan analysere 190.000 prøver om dagen, mens vores kvote ud af det tal er 18.200 prøver. Hvis vi begynder at overstige det tal, og de andre regioner ikke nedruster, så belaster vi hele analysedelen hos SSI. Altså, de får flere prøver ind, end de kan nå at analysere, og det skaber en pukkel af prøver og forlænget svartid,« siger han og understreger:

»Hvis man fra statens side ønsker at teste yderligere, så er vi også klar til det.«

Bedre ser det ud, når man kaster et blik på nærkontaktsporet for pcr-test – altså det testspor, man henvises til, hvis man er nærkontakt til en smittet person.

Her har 22 ud af de i alt 50 hovedtestcentre nul dages ventetid. 11 steder skal man vente en enkelt dag, mens ventetiden er mellem tre og fire dage på ti teststeder. I Køge skal man dog vente en hel uge på en ledig tid som nærkontakt.

Pcr-testkapaciteten for hele landet blev mandag opskaleret til 190.000 daglige tests. I januar hæves det til 200.000 daglige tests. Antigentestkapaciteten opskaleres til 300.000 daglige tests løbende frem mod den 24. december.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.