Lærere: Vi har ikke tid til at passe børn under nedlukning

Lærere og pædagoger skal hjælpes ad, men lærerne skal fokusere på skolegang, siger formand i lærerforening.

Artiklens øverste billede
Pædagogerne vil gerne have lærerne til at hjælpe med at passe børn i nødpasning, men det er en misforståelse at tro, at lærerne har tid til det, siger formand i Danmarks Lærerforening. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er en misforståelse, hvis pædagogerne tror, at lærerne har tid til at passe børn i nødpasning, når folkeskolerne er lukket fra 15. december.

Det siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand i Danmarks Lærerforening.

- Vi skal varetage fjernundervisning, og vi skal tage os af de elever, der møder op i skole, fordi deres forældre skal møde på arbejde, siger han.

Onsdag sagde Elisa Rimpler, der er formand i pædagogernes fagforening, Bupl, at lærerne skal hjælpe pædagogerne med at passe børn, der er i nødpasning.

Fra 15. december til 4. januar er eleverne i folkeskolen sendt hjem og skal modtage hjemmeundervisning.

Der vil dog være nødpasning til de elever, hvis forældre ikke har mulighed for at passe dem hjemme.

- Vi skal hjælpes ad, men vi har en opgave, der skal løses om at give eleverne den bedst mulige skolegang op til jul, siger Gordon Ørskov Madsen.

Han siger, at der vil være tilfælde, hvor lærerne kan hjælpe pædagogerne og omvendt.

- Men det kommer til at lyde, som om at lærerne bare har tid til rådighed, som man bare lige kan bruge, og det synes jeg er en ærgerlig måde at betragte tingene på, siger han.

Elisa Rimpler begrunder blandt andet sin udmelding med, at der kan være mange børn i nødpasning, og at der også kan være mange pædagoger, der bliver syge.

- Vi er i en fælles situation på den måde, at der også er lærere, der bliver syge. Der er også undervisning, der bliver svær at få til at hænge sammen, fordi der er meget sygdom hos både elever og lærere, siger formanden i Danmarks Lærerforening.

Det er et flertal i Epidemiudvalget, der har besluttet, at folkeskoleeleverne skal sendes hjem.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på et pressemøde om nye restriktioner onsdag, at eleverne ikke skal frygte en ny lang nedlukning.

- Vi ved godt, hvor meget skolegang betyder for unges trivsel og læring, men der er brug for at dæmpe smitten, der hvor mange uvaccinerede personer befinder sig.

- Jeg hæfter mig ved, at Epidemikommissionen som udgangspunkt ønsker, at børnene skal tilbage i skole fra januar, sagde hun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.