Katrine Tuborg sagde sit job op og købte to tons slik: Nu driver hun Danmarks første online økologiske bland-selv-slik butik
Efter at have arbejdet som skov- og landskabsingeniør de seneste 11 år, er 41-årige Katrine Tuborg sprunget ud som iværksætter og har lanceret webshoppen Sweetsorganic, hvor hun sælger bland-selv-slik i den økologiske og syndige udgave.
»Der er virkelig mange danskere, der har god smag og godt vil betale ekstra for, at det, de putter i munden, er ægte slik og ikke et industriprodukt. Man skal ikke spise slik for at være sund, men man behøver ikke spise en cocktail af E-numre.«
Sådan lyder det fra 41-årige Katrine Tuborg. Hun er selv en af dem, der går op i økologi og ren, ægte smag,…