Danmark har før ladet andre lande om at dømme pirater

Der blev fundet maskinpistoler, stiger til at klatre om bord på skibe og notesbøger, som fortalte om det udbytte, piraterne skulle have.

Alligevel var vurderingen fra de danske myndigheder, at 10 pirater, som blev tilbageholdt på det danske krigsskib ”Absalon” som led i en multinational maritim koalitionsstyrke, skulle løslades.

Tidspunktet var 2008, og stedet var Det Indiske Ocean.

Lars Bangert Struwe, daværende forsker ved Dansk Institut for Militære Studier, fulgte dengang sagen. I dag er han generalsekretær ved Atlantsammenslutningen – en sikkerhedspolitisk tænketank – og han mener, at sagen dengang langt hen ad vejen minder om den aktuelle dramatiske situation, hvor fire formodede pirater er tilbageholdt på fregatten ”Esbern Snare”, efter at de var i krydsild med soldater fra krigsskibet.

En hændelse, som kostede fire formodede pirater livet og sårede en femte.

I princippet kan de fire mænd blive bragt til Danmark for at blive retsforfulgt, såfremt der rejses tiltale. Det er dog også muligt, at den danske stat får lavet aftaler med lande om, at de kan tage imod dem.

Men der er alligevel en afgørende forskel i den aktuelle situation, som kan få afgørende betydning for de tilbageholdtes videre skæbne.

»I 2008 tog vi pirater til fange og endte med at strippe dem for våben for derefter at sende dem tilbage mod land i en båd. Det kunne man dengang,« siger Lars Bangert Struwe.

Hårde fængselsstraffe

Professor MSO ved Aalborg Universitet Birgit Feldtmann, som er ekspert i juridiske forhold om pirateri, fortæller, at der oprindeligt heller ikke var aftaler på plads i 2008.

»Danmark sendte ”Absalon” afsted uden helt at gennemtænke, hvad der skulle ske i forhold til retsforfølgelse, og der var dengang flere eksempler på det, vi kalder catch and release, hvor Danmark og andre lande efter at have pågrebet pirater landsatte dem igen.«

Bag kulisserne blev der dog arbejdet på løsninger. Der blev i internationalt regi etableret et system, hvor piraterne blev retsforfulgt i lande i regionen, for eksempel på Seychellerne og i Kenya, og hvor de europæiske lande sikrede, at det skete på ordentlig vis og efter forsvarlige regler.

Birgit Feldtmann uddyber, at der på et tidspunkt også opstod en mulighed for, at de dømte efterfølgende kunne afsone i Somalia i fængsler, som var bygget med støtte fra det internationale samfund.

»Man fik med succes etableret et system, så hele straffeprocessen kunne gennemføres i regionen.«

Der er flere eksempler på, at Danmark har ladet Seychellerne om at dømme dansk tilfangetagne pirater. En lignende situation udspillede sig i 2013, hvor otte somaliske pirater hver blev idømt 14 års fængsel på Seychellerne for kapringsforsøg af det danske skib ”Torm Kansas” i Det Indiske Ocean. En niende mand fik tre års fængsel.

Det skete, efter at frømænd fra ”Esbern Snare” pågreb de i alt ni pirater i Nato-aktionen. De sad tilbageholdt på skibet i flere uger, inden den danske anklagemyndighed droppede sagen mod dem og overlod retsprocessen til Seychellerne.

Også i 2013 idømte en domstol på Seychellerne tre pirater hver 24 års fængsel. Besætningen på ”Absalon” havde ved en mission i 2012 tilbageholdt i alt 16 somaliske pirater mistænkt for skibskapring og gidselstagning.

Pirater blev landsat

Ifølge forskerne er der flere faktorer, som betyder, at Danmark i dag står i en væsentlig anderledes situation, end man gjorde ved tidligere piratoperationer i Adenbugten. Foruden aftalerne med Seychellerne og Kenya peger Lars Bangert Struwe på, at piraterne med båd og lidt proviant også kunne sendes retur til Somalia.

Det er stadig en mulighed at sende de i dag formodede pirater i en båd ind mod land, men situationen er mere kompliceret.

»Somalia var ikke en velfungerende stat, og du havde et FN-mandat til at sende dem tilbage. Det var en fantastisk situation, som gjorde det meget nemmere. Den situation har vi ikke i Guineabugten, hvor vi har en række stater med deres eget juridiske system, og den store udfordring er, at vi ikke kan være sikre på – hvis vi sender dem tilbage i en båd – om vi udleverer til dem til tortur, og om de efterfølgende bliver henrettet som pirater, hvilket vil være imod dansk retspraksis.«

»Det er meget mere bøvlet, og det er måske også derfor, at vi ikke har fået lavet de internationale samarbejdsaftaler, som vi gerne ville have lavet,« siger Lars Bagert Struwe, som uddyber, at man på trods af en ministeriel taskforce ikke havde en plan for, hvad man skulle gøre ved tilfangetagne fanger, inden operationen i Guineabugten startede.

Birgit Feldtmann beskriver også det daværende Somalia som en fejlslagen stat, hvor den daværende overgangsregering efterspurgte hjælp.

»Det betød, at andre lande fik lov at sejle ind i somalisk farvand og bekæmpe pirateri. Et dansk krigsskib, som havde tilbageholdt pirater, kunne i princippet sejle helt ind til en somalisk strand og sige farvel og tak. I Vestafrika er situationen en helt anden. Især Nigeria – hvor det antages, at meget af pirateriet kommer fra – har ikke samme holdning, og skibe har ikke ret til at operere i andre landes farvande uden kyststatens tilladelse.«

Hvad, der skal ske med de fire tilbageholdte på ”Esbern Snare”, er fortsat uvist.

Jyllands-Posten har forsøgt at få svar hos Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), om man er lykkedes med at identificere mændene. Det har ikke været muligt.

De fire mænd blev ved et grundlovsforhør torsdag varetægtsfængslet 13 dage in absentia. Her blev de sigtet for drabsforsøg.