»Måske nøjes jeg næste gang med selv at sætte et plaster på«
Danskere i landdistrikter trækker mindre på både sundhedsydelser og hjemmepleje, selv om de ikke er mindre syge end folk i byerne. Nærmest tværtimod. Ældre Sagen er stærkt foruroliget over resultaterne i en ny undersøgelse fra Vive og efterlyser bedre transportmuligheder for landboerne til de store sygehuse i byerne.
Bum, der lå hun.
Den 87-årige Birthe Møller Andersen fra Virklund er – trods flere kroniske lidelser – vant til at klare sig selv, sit hus og haven. Og hun er glad for at bo i landlige omgivelser.
»Men da jeg var uheldig at falde og flække et øjenbryn, fandt jeg jo pludselig ud af, hvor langt væk hjælpen er. Det er faktisk ikke så rart,« siger hun, som…