Fortsæt til indhold
Indland

Naturens hulmaskine, den nordamerikanske bisamrotte, er stoppet i grænselandet

I Tyskland har den nordamerikanske bisamrotte bredt sig med foruroligende hast de senere årtier, men invasionen nordpå til Jylland er tilsyneladende gået i stå.

En stille dag sejlede pattedyrdetektiver fra Naturstyrelsen i skildpaddetempo i en jolle på Vidåen fra Tønder til åens udløb i Vadehavet. Med mellemrum blev der taget vandprøver og holdt et vågent øje med spor efter kaninstore gnavere langs åens bredder.

Efter togtet blev vandprøverne fra vandvejen i grænselandet sendt til dna-analyse i Holland. Og så…