Fortsæt til indhold
Indland

Mennesker med skizofreni får ikke tilstrækkelig behandling, advarer organisationer

Den psykiske sygdom skizofreni er på fremmarch i Danmark, men behandlingen følger ikke med, viser nye tal. Organisationer efterlyser længe ventet psykiatriplan fra regeringen.

Diagnosen skizofreni stilles oftere i Danmark, end den gjorde for 10-15 år siden.

Derfor skulle man tro, at behandlingen for den alvorlige sindslidelse også var steget. Men det er ikke tilfældet.

Tværtimod er der sket et fald i andelen af skizofrenipatienter, der er i kontakt med hospitalspsykiatrien enten via indlæggelser eller via ambulant behandling.