Michael Aastrup Jensen genvalgt til tung og betydningsfuld post i Venstres folketingsgruppe
Det lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen er blevet genvalgt til den tunge og betydningsfulde post som udenrigsordfører i Venstres folketingsgruppe.
Det oplyser Venstre i en pressemeddelelse.
Det er en enig folketingsgruppe, der har genvalgt Michael Aastrup Jensen, der dermed fortsat skal lægge den udensrigspolitiske linje for partiet.
»Jeg er naturligvis glad for, at gruppen igen peger på mig som udenrigsordfører. Det er en anerkendelse af det arbejde, jeg har lagt det seneste år på udenrigsområdet. Som hovedforhandler på rejserestriktionerne tilbage i foråret, de danske IS-terrorister i Syrien og senest med Afghanistan har der været nok at se til. Derfor er jeg også glad for folketingsgruppens opbakning,« siger Michael Aastrup Jensen pressemeddelelsen.
Michael Aastrup Jensen fortsætter altså med at skulle beskæftige sig alt fra den sikkerhedspolitiske trussel fra Kina til Danmarks rolle i Arktis. Dermed er der stor alsidighed i arbejdsopgaverne, men selvom det fylder meget i arbejdet, er der et andet område, der fylder mindst lige så meget.
»Selvom jeg i mit ordførerskab berører alle dele af dansk udenrigspolitik, er Østjylland fortsat mit område, og hvorfra mit politiske arbejde udspringer. Der er ingen tvivl om, at det udenrigspolitisk arbejde fylder ufattelig meget i min dagligdag, men det gør de lokale sager og kampen for at gøre Østjylland endnu bedre også. Jeg bor stadigvæk i Randers, pendler på E45 og benytter de mange kulturelle tilbud i Østjylland samme med min familie,« udtaler han.