»Jeg er glad for at kunne gå tilbage og læse om den sidste tid med Benedikte«
I 2003 fulgte Jyllands-Posten den kræftsyge Benedikte Brogaard i hendes sidste måneder. Det blev til artikelserien ”Når engle våger”, som familien fortsat glæder sig over at kunne genbesøge.
Det var ikke Peter Claudells idé, at Jyllands-Posten skulle følge hans kræftsyge kone, Benedikte Brogaard, i hendes sidste måneder, uger, dage og timer og bringe en artikelserie om hendes kamp mod kræften. Familien var belastet nok i forvejen, siger han i dag om sin kones sygdomsforløb, der strakte sig fra december 2001 til hendes død i august 2003.