Fortsæt til indhold
Indland

Kødannelse efter biluheld på Esbjergmotorvejen

Tre biler involveret i uheld i vestgående retning af Esbjergmotorvejen.

Et uheld med tre biler impliceret har onsdag eftermiddag skabt kø på Esbjergmotorvejen mellem Bramming og Korskro. Uheldet skete ifølge Sydjyllands Politi mellem afkørsel 72 og 73 i vestgående retning.

Indtil videre er der kun et enkelt spor åbent i vestgående retning, og politiet opfordrer til forsigtig kørsel.

Ifølge Vejdirektoratet er såvel politi som redningsmandskab på stedet. Arbejdet forventes tidligst afsluttet ved 15.30-tiden.