Syge danskere giver øget ventetid hos syddansk lægevagt

Chef for lægevagten i Region Syddanmark mindes ikke tidligere at have haft så travlt i september som i år.

Artiklens øverste billede
De praktiserende læger løber ekstra stærkt for tiden. Mange danskere kontakter lægehuse og lægevagten med blandt andet luftvejsinfektioner og RS-virus hos børn. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Der er tryk på telefonerne hos praktiserende læger og i lægevagten landet over.

Det gælder blandt andet lægevagten i Region Syddanmark, hvor det kniber med at overholde servicemålene for besvarelse af opkaldene.

- Vi ligger med nogle ventetider, som på nogle tidspunkter ikke er gode nok. Vi har svært ved at nå vores servicemål, siger vagtchef Klaus Pedersen.

Han er praktiserende læge og chef for lægevagten i regionen.

Det er ham og hans kolleger, der bemander lægevagten og besvarer opkald fra syge syddanskere uden for lægehusenes normale åbningstid og i weekenderne.

Det er ifølge vagtchefen ”en blandet landhandel” af opkald, der giver øget travlhed.

- Det er luftvejsinfektioner, det er RS-virus hos børn, men det er også folk, der kommer til skade i haven eller ved sportsaktiviteter, siger Klaus Pedersen.

Den forøgede travlhed mærkes af læger flere steder i landet.

- Det er et usædvanligt pres på telefonerne. Der er mange, som er syge. De har hoste og feber, ondt i maven, opkast og diarré, lød det mandag fra Ulrik Hesislev.

Han er praktiserende læge i Haslev på Sjælland og formand for akutudvalget hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Vagtchef Klaus Pedersen vurderer, at ophævelse af coronarestriktionerne er en del af forklaringen på de mange opkald fra syge danskere.

- Folk rejser igen, de går til konfirmationer og bryllupper og koncerter. Vi er meget mere sammen igen, siger han.

Det giver gode muligheder for, at infektioner og virus kan sprede sig.

Han mindes ikke, at lægevagten i regionen tidligere har haft så travlt på denne tid af året som nu.

- Jeg har været med i det her game i 14 år, men jeg husker ikke, at vi nogensinde har haft en september, hvor vi har haft så travlt som nu.

Helt usædvanligt florerer RS-virus også for tiden og gør især små børn syge.

Siden midten af maj er der konstateret 1734 tilfælde herhjemme. De fleste er børn mellem et og tre år.

Flere børneafdelinger har meldt om stort pres på afdelingerne, fordi en del børn med RS-virus indlægges.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at man ”følger udviklingen ekstra tæt”.

- Der er pres på børneafdelinger flere steder i landet, men foreløbigt tyder det på, at det kan håndteres af regionerne ved for eksempel at flytte rundt på patienter mellem afdelinger/matrikler, oplyser enhedschef Charlotte Hosbond, Sundhedsstyrelsen, i et skriftligt svar.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.