Dyrenes Beskyttelse kræver stop for stigende kalveeksport

Aktindsigter og videooptagelser dokumenterer ifølge Dyrenes Beskyttelse, at kalve ikke får opfyldt behov.

Artiklens øverste billede
Tusindvis af spædkalve eksporteres fra Danmark til eksempelvis Holland. Det sker under forhold, som ifølge Dyrenes Beskyttelse ikke lever op til lovgivningen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sidste år blev flere end 33.000 spæde kalve sendt afsted på transporter af mere end otte timers varighed, hovedsageligt fra Danmark til Holland.

En stor del af dem havde ikke adgang til vand undervejs, ligesom det lovpligtige tilsyn ikke blev udført, lyder kritikken fra Dyrenes Beskyttelse.

- Lovgivningen siger, at dyrene skal have vand og eventuelt foder, og at de skal være under tilsyn.

- Men i praksis kan det ikke realiseres, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Kritikken bygger på aktindsigter hos Fødevarestyrelsen i eksporter af kalve til Belgien og Holland gennem to uger i 2020.

Af papirerne fremgår det ifølge Dyrenes Beskyttelse, at lange transporter af en varighed på op til 17,5 timer og med flere hundrede kalve på lastbilen gennemføres med ét hvil på blot en enkelt time.

- Hvis en chauffør holder en pause på en time, har han ikke mulighed for at tjekke, at over 200 kalve får noget at drikke. Det er ikke fysisk muligt, siger Britta Riis.

For at få syn for sagen sendte Dyrenes Beskyttelse et kamerahold efter en kalvetransport fra Nørager i Nordjylland til Ede i Holland.

På turen holdt chaufføren én pause af halvanden times varighed.

Han var ifølge Dyrenes Beskyttelse ikke inde i vognen og tjekke kalvene, men kiggede blot kortvarigt ind i lastbilen.

Chaufføren oplyste til kameraholdet fra Dyrenes Beskyttelse, at han tændte for ventiler med vand, som ellers var slukket på resten af turen.

Problemet med ventiler med vand er ifølge Britta Riis, at spædkalvene slet ikke kan finde ud af at drikke vand på denne måde.

- Kalvene har ingen anelse om, hvordan de skal drikke af dem. De er vant til at drikke fra en spand eller sutte hos moren.

- Kalvene ender med at blive dehydreret, de er sultne, og mange af dem er syge, når de når frem, siger Britta Riis.

En stor del af kalvene, der eksporteres, er tyrekalve, som er til overs i mælkeproduktionen herhjemme.

I Holland er der stor efterspørgsel på spæde kalve til produktionen af lyst kalvekød.

Eksporten var en overgang faldende, og det fik kritikken af kalveeksporten til at mindskes.

- Vi har set en udvikling, hvor antallet af kalve, der blev eksporteret ud af Danmark, faldt. Men nu ser vi igen en stigning desværre, siger Britta Riis.

Organisationen arbejder for et forbud mod lange transporter af kalve under otte uger.

Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, mener, at myndighederne må gribe ind, hvis reglerne for transport ikke overholdes - uanset om det sker bevidst eller ubevidst.

- Den enkelte landmand skal kunne være sikker på, at hans dyr bliver behandlet efter reglerne, også når han slipper dem af syne, siger han i en skriftlig kommentar.

Han tilføjer, at landbruget har et "klart ønske om at så mange kalve som muligt bliver i Danmark, til gavn for dyrevelfærd og arbejdspladser".

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.