Corona breder sig igen på plejehjemmene

Beboerne på landets plejehjem var blandt de allerførste herhjemme til at modtage et vaccinestik, og langt størstedelen er for længst færdigvaccinerede, men coronasmitten trænger alligevel ind på plejehjemmene.

Ifølge Statens Serum Instituts (SSI) ugentlige opgørelse med overvågningsdata har der i uge 33 har der været 18 nye smittetilfælde fordelt på 12 af landets plejehjem. Det fremgår ikke hvilke plejehjem der er tale om.

Samtidig er der foreløbig i august måned sket fem coronarelaterede dødsfald på plejehjemmene, viser de nyeste tal fra SSI.

Ugen forinden udgjorde medarbejdere på landets plejehjem lidt over en tredjedel af coronasmitten i social- og sundhedsvæsenet. Mere præcist var 136 medarbejdere smittet.

Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA og blandt andet repræsenterer medarbejdere på plejehjem, siger til Berlingske, at de nye tal er »bekymrende«.

»Det her skal selvfølgelig tages alvorligt og viser, at vi fortsat skal være forsigtige, fordi der er en tendens til, at vi ikke er det, så snart vi bliver vaccineret,« siger han.

Ifølge Sundhedsministeriet er knap 95 procent af landets plejehjemsbeboere færdigvaccinerede, mens tallet er 98 procent for medarbejderne i sundhedsvæsnet og dele af socialvæsnet.

Professor i immunologi på Københavns Universitet, Jan Pravsgaard Christensen, forklarer, at vi ser en smittespredning på trods af plejehjemmenes høje vaccinetilslutning, dels fordi at vaccinerne ikke giver 100 pct. immunitet for coronavirus, og dels fordi immuniteten fra vaccinerne forsvinder over tid.

»Den immunitet, man har fået ved vaccinerne, ser ud til stille og roligt at forsvinde. Der kan godt være forskel på hastighederne, så du og jeg er beskyttet i 3-4 år, mens ældre mennesker måske kun er beskyttet et år, og der er en masse forskning i gang, der skal undersøge det,« siger han.

Jan Pravsgaard Christensen henviser til blandt andet et israelsk studie, der dannede grundlag for at Israel i slutningen af juli som det første land i verden begyndte at tilbyde et tredje stik til alle beboere over 60 år.

Han understreger, at det israelske studie ikke påviste, at immuniteten for ældre falder hurtigere end hos andre aldersgrupper, men at man ved, at immunforsvaret generelt svækkes med alderen.

Herhjemme diskuteres det også, hvorvidt Danmark skal tilbyde borgere det tredje boosterstik. I første omgang er det kun folk med svækket immunforsvar, som får tilbudt et tredje stik. Det fortalte vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i sidste uge til Jyllands-Posten.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde mandag, at det forventes, at alle danskere får tilbudt et tredje vaccinationsstik mod covid-19 på et tidspunkt, uden at nævne en nærmere dato.

Siden det første tilfælde af coronavirus blev registreret i Danmark i februar 2020 har SSI registreret 2.576 dødsfald med coronavirus. 87% af dødsfaldene har været blandt personer over 70 år, og over en tredjedel blandt landets plejehjemsbeboere.

Mens de daglige smittetal længe har ligget i et stabilt leje, er frekvensen af dødsfald steget den seneste tid.

I juli kunne der gå mange dage mellem et coronarelateret dødsfald, men i august er der blevet registreret nye dødsfald næsten dagligt, og niveauet ligger foreløbigt dobbelt så højt som i juli.

I hele juli var der i alt 14 dødsfald med corona, mens der med fire dage tilbage af august indtil videre 29 coronarelaterede dødsfald, viser tal fra SSI. Fredag er der registreret yderligere tre dødsfald.

Men stigningen i dødsfald bør ifølge Jan Pravsgaard Christensen ikke vække bekymring eller varsle nogen tendens, da SSI’s opgørelse af døde omfatter dødsfald, der er registreret indenfor 30 dage efter påvist coronainfektion, og fordi corona ikke nødvendigvis er den tilgrundliggende årsag til dødsfaldene.

»Det er små tal under alle omstændigheder, og det er tilfældige udsving, om disse dødsfald sker i juli eller i august,« siger han.

80 pct. af de samlede coronadødsfald i Danmark er ifølge SSI døde med en såkaldt komorbiditet, altså at patienten har haft flere underliggende sygdomsforløb.

Komorbiditet bliver af SSI defineret som hospitalskontakt inden for de seneste 5 år med bl.a. diagnoser som diabetes, cancer, kronisk lungesygdom, hjerte-kar-sygdomme og hæmatologisk sygdom.