Corona går fra samfundskritisk sygdom til almen farlig - forstå forskellen

Sundhedsministeriet nedjusterer coronavirus fra at være en samfundskritisk sygdom til at være en almen farlig sygdom. Dermed siger man farvel til en række værktøjer til at bekæmpe epidemien. Få overblikket her.

Artiklens øverste billede
Sundhedsministeriet nedjusterer nu coronavirus fra at være en samfundskritisk sygdom til at være en almen farlig sygdom, men epidemiloven giver stadig mandat til at indføre restriktioner.

Den 10. september bliver et afgørende vendepunkt i fortællingen om coronavirus i Danmark. Her nedjusterer regeringen nemlig sygdommen fra at være såkaldt »samfundskritisk« til nu blot at være »almen farlig«. Nedjusteringen har stor betydning for hvilke restriktioner, der stadig kan gøre sig gældende.

For at forstå vigtigheden af hvilken type sygdom, man vurderer coronavirus som, skal vi dykke ned i epidemiloven. Her arbejder man med tre forskellige niveauer for sygdomme, der kan kræve, at myndighederne har en række værktøjer til at tæmme den.

Man arbejder konkret med niveauerne smitsom, almen farlig og samfundskritisk. Det er suverænt Sundhedsstyrelsen, der bestemmer, om en sygdom kategoriseres som smitsom eller almen farlig. Kategoriseres sygdommen først som almen farlig, kan Folketinget og regeringen endvidere vælge at ophøje sygdommen til at være såkaldt samfundskritisk. De tre niveauer bygger oven på hinanden, så redskaberne for en smitsom sygdom er også til rådighed for en almen farlig sygdom, ligesom at redskaberne for en almen farlig sygdom naturligvis også er til rådighed til at bekæmpe en samfundskritisk sygdom.

Kategoriseres sygdommen først som smitsom, så får sundhedsmyndighederne mulighed for at lave handlingsplaner og informationsmateriale i kommuner og regioner, ligesom Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler for, hvordan man i daginstitutioner og skoler skal forebygge smitte. Styrelsen for Patientsikkerhed får mulighed for at dele smitteopsporingsoplysninger med Statens Serums Institut, og Sundhedsstyrelsen kan indsamle personoplysninger og prøveresultater fra laboratorier.

Smitsomme sygdomme tæller blandt andet fnat og klamydia.

Vurderer Sundhedsstyrelsen, at der er behov for yderligere tiltag, så kan styrelsen ophøje en sygdom til at være almen farlig.

Det betyder, at man nu får mulighed for at tvangsindlægge, undersøge, isolere og behandle enkeltpersoner, der kan være smittet. Man kan lukke bestemte områder, hvor der er smittespredning. Det kunne for eksempel være ved smittespredning i et boligområde. Har der været smittespredning i forbindelse med et arrangement, så kan man påbyde personerne at blive testet og lade sig isolere. Det kan være ved smittespredning efter et bryllup eller en koncert. Indrejsende fra udlandet vil kunne blive pålagt at medbringe en negativ test og/eller tvinges i isolation.

Samtidig får Styrelsen for Patientsikkerhed får mulighed for at lukke for blandt andet skoler, plejehjem og dagtilbud i en eller flere kommuner.

Det siger vi farvel til

Afslutningsvis kan regeringen - med Folketingets samtykke - ophøje en sygdom til at være samfundskritisk. I så fald åbnes for de helt store værktøjer i værktøjskassen - de værktøjer, som vi nu igen siger farvel til.

Når en sygdom er samfundskritisk, så kan regeringen indføre forbud mod at opholde sig på bestemte steder eller forsamle sig i større grupper. Der kan laves landsdækkende nedlukninger af blandt andet plejehjem, skoler og sygehuse, ligesom der kan indføres restriktioner på trafikken. Regeringen kan også indføre krav om brug af mundbind, lave restriktioner for, om og i så fald hvordan, man må bruge for eksempel butikslokaler samt indføre særlige regler for at sikre forsyningen af blandt andet dagligvarer. Regeringen kan ligeledes suspendere patientrettighederne. Det tæller blandt andet frit sygehusvalg, og at man kan vælge et privat sundhedstilbud, hvis man skal vente mere end 30 dage på at blive udredt eller behandlet.

For at regeringen kan få værktøjerne for en samfundskritisk sygdom tilbage, så skal et flertal i epidemikommisionen nikke ja hertil.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.