Coronakortet for uge 30: Smitten stiger i halvdelen af landet

I mere end halvdelen af landets kommuner er coronasmitten taget til. Aarhus og København er fortsat de kommuner, der er hårdest ramt, mens danske turistbyer også oplever stigende smittetal.

Artiklens øverste billede
Dele af Danmarkskortet

Smittetallene er igen opadgående for flertallet af de danske kommuner.

Det viser det coronakort, som Statens Serum Institut (SSI) hver dag opdaterer, der angiver det såkaldte incidenstal, der er antallet af smittede pr. 100.000 indbygger de seneste syv dage i landets 98 kommuner.

I 52 kommuner er smittetallene stigende, og Aarhus kommune er hårdest ramt med 261,9 smittede pr. 100.000 indbygger. Derefter følger Københavns kommune, der har 202,8 smittede pr. 100.000 borger.

Det er primært kommunerne omkring København, der ligger i toppen af listen, men i Frederiksberg Kommune, der er landets tættest befolkede, og Dragør Kommune er tallene dog nedadgående. Her er henholdsvis 153,2 og 178,4 smittede pr. 100.000 indbygger. Kommunerne ligger dog stadig højt på listen.

Tager smitte med hjem fra ferien

I alt var der fredag 1.085 nye smittede, og generelt har smittetallene i denne uge ligget højere end i sidste uge. Det skyldes blandt andet, at flere danskere rejser til udlandet på ferie i disse uger og tager smitten med hjem.

Således viste en opgørelsen torsdag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for smitteopsporing i Danmark, at næsten hver fjerde dansker, der er testet positiv, mener at være blevet smittet i udlandet.

Samtidig beskrev Jyllands-Posten i sidste uge, hvordan de to teststeder i Danmarks to største lufthavne, København Lufthavn og Billund Lufthavn, lå i top fem på listen over danske testcentre med flest coronasmittede.

Også danskere, der vælger at holde ferie inden for landets grænser, ser ud til at påvirke smittetallene. For eksempel ligger Samsø Kommune, som er en populær ferieø for danske turister, på sjettepladsen over de kommuner, som har flest smittede pr. 100.000 indbygger med et incidenstal på 161,1.

Også Frederikshavn Kommune, hvor blandt andet Skagen ligger, har haft stigende smittetal, og inden for de seneste syv dage er 88 nye personer blevet testet positive. Frederikshavn Kommune ligger nummer 11 på listen med et incidenstal på 149,3.

I uge 29 - som var i sidste uge - er der tradition for, at mange fra blandt andet Hellerup nord for København rejser til Skagen for at feste.

Mens incidenstallet er stigende i mere end halvdelen af landets kommuner, er det til gengæld nedadgående i 31 kommuner og uændret i 15.

Feriegæster har endnu ikke givet anledning til stigende smitte i Læsø Kommune, der ligger nederst på listen med et incidenstal på 0. Også i kommunerne Ærø, Morsø og Lolland er der ganske få smittede pr. 100.000 indbygger.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.