Tidligere overrabbiner Bent Melchior er død

Tidligt onsdag morgen er Bent Melchior død, oplyser familien. Han begraves torsdag eftermiddag i København.

Artiklens øverste billede
Bent Melchior var også efter han gik på pension aktiv i debatten om omskæring af drenge, i dansk udlændingepolitik og i de store åndelige spørgsmål. Her taler han ved en mindehøjtidelighed for Herbert Pundik, tidligere chefredaktør på Politiken. Arkivfoto: Finn Frandsen

Tidligere overrabbiner Bent Melchior er død.

Det oplyser hans familie, der fortæller, at han er død tidligt onsdag morgen i en alder af 92 år.

Ifølge Alan Melchior, en af Bent Melchiors fire sønner, døde faderen af en blodprop i hjertet, som han havde været indlagt med siden lørdag.

»Han var fantastisk til det sidste. Jeg var med mine børnebørn og min datter i Bonbon-Land i går (tirsdag, red.), fordi de trængte til at komme lidt væk fra det hele.«

»Og det sekund, min kone og jeg trådte ind ad døren, spurgte han, hvordan vi havde haft det i Bonbon-Land, at vejret jo havde været fint og med os, og at han håbede, at børnene nød det.«

»Det var det sidste, han sagde, inden han sagde godnat,« fortæller Alan Melchior.

Mange vil huske Bent Melchior for i årtier at have talt flygtninges sag.

Selv var Bent Melchior blot 14 år, da han i efteråret 1943 befandt sig på bunden af en fiskerkutter midt ude i Øresund på vej mod Sverige og sikkerhed. På flugt sammen med andre jøder fra truslen om at blive deporteret af nazisterne under Anden Verdenskrig.

Han nåede i sikkerhed og kunne efter krigens slutning i 1945 vende tilbage til Danmark.

Bygge bro

Efter hjemkomsten bosatte han og familien sig på Frederiksberg, og Bent Melchior blev student i 1947. Samme år tog han til Israel, hvor han kæmpede i den israelske hær for den nyfødte israelske stats overlevelse.

Mange vil også huske Bent Melchior for at have været overrabbiner ved Det Mosaiske Troessamfund fra 1969 til 1996. En post, han overtog fra sin far, Marcus Melchior.

Siden har trossamfundet ændret navn til Det Jødiske Samfund i Danmark.

I perioden som overrabbiner var Bent Melchior både værdsat og respekteret. Der blev lyttet, når han prædikede fra talerstolen i synagogen i Krystalgade i København.

Også efter han gik på pension som overrabbiner, blev der lyttet til Bent Melchior. Han blandede sig i debatten om omskæring af drenge, i dansk udlændingepolitik og i de store åndelige spørgsmål. Han forsøgte at bygge bro mellem religioner og værne om menneskerettigheder.

Netop farens forsøg på at forbinde trossamfund og skabe samhørighed mellem dem er noget af det, Alan Melchior håber, at Bent Melchior vil huskes for.

Bent Melchior skrev en række bøger om jødedom, og han står bag en dansk oversættelse af De Fem Mosebøger fra Det Gamle Testamente.

Bent Melchior var bror til forhenværende minister og folketingsmedlem Arne Melchior.

Han vil blive begravet torsdag klokken 16 på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København, oplyser familien.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.