Hvem har skylden for oversvømmelser i Tyskland? Det har du og jeg, siger klimaprofessor

Tyskland er i en tilstand af chok efter de ekstreme oversvømmelser, der har medført mange kvæstede og kostet mindst 156 mennesker livet.

Efter at vandet har trukket sig tilbage, er der heftig debat om, hvorvidt der blev gjort nok for at advare indbyggerne i de områder, der blev hårdt ramt, bl.a. i det østlige Belgien, Holland og ikke mindst dele af vestlige Tyskland.

Det er nemlig ikke første gang, oversvømmelser har ramt områderne, hvor man i årevis har arbejdet med klimasikring og forebyggelse.

Eigil Kaas, der er professor på Københavns Universitet og videnskabelig leder af DMI’s nationale center for klimaforskning, er via pressen bekendt med, at Deutsche Wetter Dienst over for de lokale beredskabsmyndigheder advarede om, at der var en kritisk situation på vej, men uden at en større evakuering blev sat i værk, og katastrofen blev undgået.

»Det er helt forfærdeligt, at det har kunnet ske. Det må være muligt at varsle det i bedre tid bl.a. ved at have flere målestationer og varslingssystemer og evt. forstærkninger af flodernes brinker. Man skal være opmærksom på, at der nogle gange kan gå mange timer fra det tidspunkt, den kraftige nedbør falder, til den medfører oversvømmelser mange kilometer længere nede ad floden,« siger han.

Advarsler tirsdag morgen

Meteorolog Jesper Theilgaard konstaterer i en blog i Jyllands-Posten, at det usædvanligt voldsomme regnvejr og flodernes stigende vandstand ikke kan være kommet bag på myndighederne.

»Allerede tirsdag så jeg de første beregninger på, at en voldsom regnhændelse ville opstå 48 timer senere. Så helt overraskende kan det ikke have været for myndighederne, at noget var under opsejling,« skriver Theilgaard, der gør opmærksom på, at oversvømmelser ikke er ukendte i bjergrige områder, og at de berørte områder også har oplevet oversvømmelser før, men slet ikke i det omfang, som man så torsdag.

»Jeg er derfor helt overbevist om, at der kommer et efterspil, hvor nogle myndigheder vil blive foreholdt de beregninger og tilhørende advarsler, der forelå allerede tirsdag,« skriver han.

Advarslerne om de usædvanlige mængder vand kom tirsdag morgen, da Det Europæiske Oversvømmelsesagentur (EFAS) udsendte en advarsel om oversvømmelser i det vestlige Tyskland.

Hydrolog og professor Hannah Cloke, der står bag det europæiske advarselssystem, mener, at en »voldsom systemfejl« er årsag til katastrofen.

»Jeg havde forventet, at folk ville blive evakueret. Man forventer ikke, at så mange kan dø af oversvømmelser i 2021. Det er meget, meget alvorligt,« siger hun til mediet Politico.

Hvem har skylden?

Eigil Kaas advarer om, at vi i fremtiden vil opleve, at Europas floder langt oftere går over deres bredder og vil forårsage endnu voldsommere oversvømmelser, end dem vi netop har set i Tyskland, Belgien og Holland.

Hvem har skylden for det?

»Det har du og jeg. Styrken og hyppigheden i skybrud hænger uløseligt sammen med temperaturen i Europa. Mere varme betyder mere vanddamp i luften, som kan falde ned som sne og regn. Det giver store nedbørsmængder, og det skyldes global opvarmning og vores forbrug af CO2,« siger professoren.

Han pointerer, at man ikke med 100 procents sikkerhed kan fastslå, at netop oversvømmelserne i Tyskland skyldes global opvarmning, men han er sikker på, at klimaforandringer vil medføre mere ekstremt vejr af den slags, som vi hidtil har anset for at være såkaldte 100-årshændelser.

»I fremtiden bliver det hyppigere. Det, der var 100-årshændelser, vil måske blive 20-årshændelser, fordi der er mere vanddamp i luften, og det bliver varmere. Den slags hændelser vil også blive kraftigere,« siger han.

Flyv mindre og spis vegetarisk

Eigil Kaas mener, at det vil være afgørende, at man på tværs af Europa arbejder på at udvikle endnu bedre advarselssystemer, så man kan forhindre, at fremtidige oversvømmelser får lige så alvorlige konsekvenser – og det er vigtigt at sikre, at alle beredskabsmyndigheder handler prompte.

Professoren giver gerne et godt råd om, hvad man som privatperson kan gøre, hvis man vil trække klimaforandringerne i den rigtige retning.

»F.eks. kan man lade være med at flyve og spise kød fra drøvtyggere. Man skal helst spise vegetarisk og købe færre varer, der er energikrævende at producere. Vi er et rigt samfund. Det kører godt for os. Men min kæphest er, at vi bruger vores penge lidt forkert. Køb mindre og brug i stedet pengene på tjenesteydelser, bl.a. at gå i teatret, få massage, gå ud og spise god mad på en restaurant. Det skader ikke klimaet på samme måde,« siger han.