Fortsæt til indhold
Indland

Fakta: Her er de ti mest søgte uddannelser

Pædagoguddannelsen og medicinstudiet er igen i år blandt de mest søgte videregående uddannelser. Læs mere her.

/ritzau/

93.388 personer har søgt ind på en videregående uddannelse i Danmark i år.

Det står klart mandag, hvor de allersidste ansøgninger kunne indsendes via det, der hedder kvote 1, inden der var frist ved middagstid.

Fristen for at søge via kvote 2 udløb i marts.

Samlet er der færre, som har søgt ind på en videregående uddannelse i år i forhold til 2020.

Det ses også blandt de mest søgte uddannelser, hvor syv ud af ti af dem har fået færre ansøgninger.

Her kan du se, hvilke ti uddannelser der har modtaget flest ansøgninger via første prioritet. Ansøgerne får svar på, om de er blevet optaget den 28. juli:

  • 1. Pædagog: 5.644 ansøgere i 2021 (fem procent færre end i 2020).
  • 2. Sygeplejerske: 4.703 ansøgere (fald på otte procent).
  • 3. Medicin: 4.615 ansøgere (stigning på tre procent).
  • 4. Civilingeniør: 3.647 ansøgere (fald på otte procent).
  • 5. Diplomingeniør: 3.536 ansøgere (fald på fire procent).
  • 6. Psykologi: 3.430 ansøgere (stigning på otte procent).
  • 7. Erhvervsøkonomi (HA Almen): 3081 ansøgere (fald på fem procent).
  • 8. Folkeskolelærer: 2.957 ansøgere (fald på tre procent).
  • 9. Socialrådgiver: 2.950 ansøgere (fald på syv procent).
  • 10. Jura: 2.902 ansøgere (stigning på fire procent).

Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet.