Drivvåd eufori udbrød i Københavns gader, da Danmark sikrede sig semifinaleplads i EM

Med Christianshavn og Skuespilhuset som bagtæppe, blev fejringen af kvartfinalesejren skudt i gang med et brag efter knap to timers intenst opgør mod Tjekkiet fra Ofelia Plads i København.

1.700 tilskuere havde fået adgang til pladsen foran storskærmen på ”Ofelia Beach”, og allerede inden kampstart var stemningen og humøret højt.

Præsentationen af det tjekkiske landshold fremkaldte buhråb, men det blev straks kureret, da anfører Simon Kjær tronede frem på skærmen og havde en landsholdstrøje i hænderne - med Christian Eriksens nummer 10.

Trods den bagende sol var det en kuldegysningsfremkaldende oplevelse at vidne nationalsangen blive skrålet for fulde drøn, og da det kort efter kampstart går op for tilskuerne, at midtbanespiller Thomas Delaney lige har bragt Danmark foran 1-0, eksploderede et lydinferno fra publikumsmængden.

Som var det aftalt på forhånd fløj tomme og fyldte plastikkrus i vejret og dannede en brusende hinde over den jublende flok tilskuere, der også blev badet i konfetti. Foran storskærmen blev der uddelt krammere, highfives og det blev pludselig en disciplin fodboldkammerater imellem hvem der kan råbe højest.

»DEM DER IKKE HOPPER, DE ELSKER TJEKKIET!«

Det var meget få, der ikke hoppede. Nogle af de få, der havde vovet at møde op i andre end de nationale farver.

Langs kajen vuggede knap 50 både, der også tog del i fodboldstemningen.

Da Tjekkiet scorede til 2-1, røg armene op til hovedet i en bekymrende mine, og det var, som de mørke skyer, der hang over havnen satte stemningen i bero.

Med en halv time tilbage steg humøret, og i tillægsminutterne blev publikum overbevist om den sejr, der lå lige om hjørnet. Slutfløjtet udløste en rungende jubel, klapsalver, hop og skrål, som varede i flere minutter.

»Fuck hvor spillede Danmark godt altså, det var legendarisk,« lød det fra 21-årige Emilie Stoffregen, der stod allerforrest og jublede iført klaphat.

»Jeg fik sgu lige kastet min mobil afsted, da vi vandt, så skærmen er helt smadret. Men det var det hele værd, og jeg håber, min mor betaler for en ny,« grinede hun, før hun forsvandt ud i mængden af dansende fodboldfans.

Ofelia Plads var i ekstase, og festen var kun lige begyndt.

Tusindvis af fodboldfans trodsede dråberne fra oven, og festede på gåben, mens de sivede fra storskærmsarrangementet med retning mod indre by. Under de store parasoller langs Nyhavn fik spisende gæster selskab af rødhvide fodboldfans, der søgte ly for den tiltagende regn.

Mennesker i bar overkrop, med udtværet ansigtsmaling og drivvåde bøllehatte vandrede ad de glatte brosten mod Kongens Nytorv.

Her kulminerede menneskemængden, der stoppede med at flytte sig og i stedet dannende en prop på Gothersgade.

»De elsker Tjekkiet, dem der« råbte en beruset ung mand, ad den politibil, der forsøgte at holde den enorme menneskemængde inde.

Fra altaner på 2. og 3. sal ved Bistro Royal blev menneskemængden gejlet op, og landsholdsspillerne blev hyldet med de velkendte slagsange.

»Det var lidt for spændende til sidst. Regnen er lige meget, for nu skal vi fejre,« lød det fra Tine Nielsen og Marie Mørk, der var krøbet i regnslagene, som også skærmede for de fadøl, der sporadisk blev sendt over hoben af mennesker.

Langs Strøget fortsatte festen. Sultne fodboldfans stod i kø ved alle pølsevogne og thaibox-steder, og også 7/11 blev overrendt af mennesker med behov for at supplere den flydende kost.

På Rådhuspladsen kulminerede fejringen i en enorm folkefest med jubel, dans, klapsalver, tilråb, fadølsskål og eufori. En fejring, som langt fra var ovre, da mørket begyndte at falde på.

Danmark er videre til EM-semifinalen, som spilles på Wembley i London onsdag kl. 21.