Tilskuere i Parken var smittet med deltavariant – 4.000 tilskuere opfordres til coronatest

Tre tilskuere ved EM-fodboldkamp i Parken var smittet med deltavariant, og nu opfordres andre til test.

Artiklens øverste billede
Foto: Jens Dresling

Tre tilskuere ved fodboldkampen mellem Danmark og Belgien torsdag den 17. juni i Parken har vist sig at være smittet med den særligt smitsomme deltavariant.

Det får nu Styrelsen for Patientsikkerhed til at opfordre 4000 tilskuere fra C-tribunen til at blive testet med en PCR-test i halsen.

Det oplyser styrelsen samt sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter.

»Vi har tre tilskuere fra fodboldkampen Danmark-Belgien i torsdags, der er testet positive for deltavarianten. 4.000 tilskuere fra C-tribunen sektion 1,2,3,4,6 og 7 opfordres derfor til at blive PCR-testet. Styrelsen for Patientsikkerhed og DBU arbejder tæt sammen om effektiv smitteopsporing,« skriver ministeren.

Mens fodboldtilskuerne i de førnævnte afsnit opfordres til test, er der ikke nogen anbefaling om isolation. Det skriver styrelsen i sit tweet.

»De er allesammen smittet under kampen, og de fik først symptomer 3-4 dage efter kampen. Det vil sige, at der må have været en form for ukendt smittekilde til stede på de sektioner, hvor de har siddet,« siger Styrelsen for Patientsikkerheds direktør, Anette Lykke Petri, til DR Nyheder.

De tre personer, deres nære kontakter samt kontakternes nære kontakter er sendt i isolation og anbefales test, oplyser styrelsen til DR.

Her ses et kort over Parkens tilskuerafsnit. Det er de seks afsnit markeret i den røde cirkel, der er omtalt. Grafik: Parken Sport og Entertainment

Delta-varianten regnes for særlig problematisk, fordi den er mere smitsom og forbundet med større risiko for indlæggelse end den gængse coronavariant.

Siden 1. april har der været 235 tilfælde af varianten herhjemme. Den er i fremmarch og udgør nu 5,5 procent af alle positive tilfælde. Forventningen er, at varianten vil blive dominerende inden for en periode.

Vaccinerne beskytter mod Delta-varianten, men først når man er færdigvaccineret, er beskyttelsen effektiv.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyste tirsdag, at der har været 29 smittetilfælde med corona i forbindelse med EM-kampe på dansk grund.

- Aktuelt er der i alt rapporteret om 29 smittetilfælde, hvor personen har været smittet under kampen eller er blevet smittet under kampen. I teorien kan der være flere smittede, sagde styrelsens direktør, Anette Lykke Petri, på et pressemøde tirsdag.

Det danske fodboldlandshold har i denne måned spillet tre kampe i København. Senest mandag aften mod Rusland, hvor danskerne med en 4-1-sejr spillede sig videre til ottendedelsfinalen.

Danmarks første kamp var mod Finland 12. juni, og 17. juni spillede danskerne mod Belgien.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.