Adfærdsforsker: Mundbindet har været en konstant påmindelse om pandemien

Selv om det fra på mandag – med få undtagelser – er slut med kravet om at bære mundbind, er det for danskerne blevet så indgroet en vane, at det for mange formentlig vil være svært helt at give slip på det.

Det mener Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i danskernes adfærd under coronapandemien.

»Jeg tror, at vi vil se rigtig mange mundbind forsvinde fra på mandag, men jeg tror stadig, vi vil se nogle mundbind hist og her i det offentlige rum henover sommeren,« lyder vurderingen.

Tidligt torsdag morgen kunne sundhedsminister Magnus Heunicke fortælle, at der var indgået en aftale om yderligere genåbning af samfundet. Et af de centrale elementer i aftalen er, at det fra på mandag er slut med kravet om at bære mundbind undtagen i »tæt kollektiv trafik«.

Da kravet om at bruge mundbind først blev indført i den kollektive trafik for knap et år siden, blev det mødt med skepsis og modstand i befolkningen. I dag har danskernes holdning ifølge Michael Bang Petersen ændret sig markant, og omkring 70 pct. af befolkningen støtter mundbindskravet.

»Vi har set et skred i danskernes syn på mundbindet, fordi Sundhedsstyrelsen har sagt, at det er et meningsfuldt værktøj i kampen mod pandemien. Det betyder, at det for nogle skaber en tryghed at have det på – i hvert fald indtil de er vaccineret.«

»Vi har ændret vores adfærd og vaner på mange områder under pandemien, og dette er et tydeligt eksempel på det,« siger han.

Danmark var i forhold til andre lande relativt sen til at indføre krav om mundbind. Først blev det forsøgt som en opfordring fra Sundhedsstyrelsen. Da det ikke viste sig at have effekt, blev det i august 2020 indført som krav i den kollektive trafik. Siden er kravet udvidet til en række andre områder.

Ifølge Michael Bang Petersen var myndighederne bekymrede for, at mundbindet ville give danskerne en falsk tryghed. De bekymringer har dog siden vist sig at være grundløse.

»Vi har lavet analyser, hvor vi har kigget på, hvad der sker med opmærksomheden på de andre anbefalinger, vores evne til at holde afstand og undgå kontakt, når mundbindet rulles ud, og det ser ikke ud til at have skabt falsk tryghed.«

»Faktisk ser det i højere grad ud til, at vi bliver lidt mere opmærksomme på de andre anbefalinger, når mundbindet tages i brug. På den måde har det virket som en konstant påmindelse om, at der er en pandemi,« siger han.

Mens uenigheder om effekten af mundbindet har skabt politiske stridigheder og udstillet polariseringen i et land som USA, har der i Danmark været udbredt enighed – både politisk og fra sundhedsmyndighedernes side. Det er også en af grundene til, at mundbindet for mange danskere er blevet en lige så naturlig del af indholdet i bukselommen som et sæt husnøgler.

»Vi ved fra en masse forskning, at det i bund og grund er politiske ledere og partier, der orkestrerer uenighed på borgerniveau.«

»I Danmark er der generel opbakning til de anbefalinger, der kommer fra sundhedsmyndighedernes side, og samtidig har der været fælles fodslag på det politiske niveau om brug af mundbind, og vi har jo også her i foråret tydeligt set, at partierne står sammen om genåbningsaftalerne,« siger Michael Bang Petersen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen forventes de sidste voksne danskere over 16 år at være vaccineret i september. Og selv om de fleste glæder sig til at lægge pandemien bag sig efter mere end halvandet år, vil mange formentlig beholde mundbindet – selv efter at vaccinationsprogrammet af afsluttet.

»Der er undersøgelser, der indikerer, at mange har en intention om at bruge mundbind efter pandemien,« siger Michael Bang Petersen og henviser til en rundspørge, hvor en tredjedel har svaret, at de godt kan finde på at bruge mundbind i for eksempel offentlig transport.

»Jeg tror nu ikke, at en tredjedel af danskerne vil bruge mundbind efter pandemien, men det indikerer, at det for mange er blevet en vanesag.«